Laksesandwich à la méditerranéenne
Søndagsmiddagen bød på en lækker laksesandwich med ovnbagt laks, samt nogle af middelhavsområdets lækkerier – nemlig feta, bagte peberfrugter, olivenolie frisk basilikum, bredbladet persille og kapers.
Opskrift:
- 250 g fersk laks uden skind og ben
- Salt og peber
- ½ citron – lidt af saften til at dryppe laksen med og eventuelt resten til at give til de færdige sandwiches.
- 4 skiver groft hvedebrød
- 1 portion fetadressing – se opskrift længere nede på siden.
- 1 lille håndfuld friske basilikumblade – groft hakket
- 1 lille håndfuld bredbladet persille – grofthakket
- 1 stor håndfuld icebergsalat – fintsnittet
- 2 tomater i skiver
Dryp laksen med citronsaft og krydr gavmildt med salt og peber. Bag laksen ca 10 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. I mellemtiden – bland basilikum, persille og icebergsalat og rist brødet.
Fordel dressingen på brødskiverne og kom halvdelen af den blandede salat ovenpå 2 af skiverne. Del laksen i flager og fordel den på de brødskiver med salaten. Læg tomatskiverne og resten af salaten ovenpå laksen og slut med de to sidste brødskiver.
- 75 g feta
- 1 dl cheasyfraiche
- 1 stort fed hvidløg – presset
- Ca 4 spsk finthakkede grillede eller bagte peberfrugter + 1 spsk af olien
- 1 spsk kapers – grofthakket
- 1 spsk citronsaft
- Salt og peber
Rør feta og cheasyfraiche sammen til en homogen masse. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad gerne dressingen trække på køl en halv times tid.
Ingen kommentarer endnu