Libanesisk Baharat

Hummus med krydret hakket oksekød

hummus-med-hakket2-e1418323317386 68Denne ret serveres typisk som en af mange småretter til arabisk mezze, men vi spiste det nu som hovedret i dag, sammen med en god salat og fladbrød. Uanset så smager det simpelthen bare så godt, selvom det nok for en del danskere virker sært at mixe kød og hummus. Prøv det – siger jeg bare.

Hummus:

  • 1 dåse økologiske kikærter – drænet og skyllet
  • 2 gode spsk tahin
  • 1 spsk olivenolie
  • Saft af ½ citron
  • 2-3 fed hvidløg – presset
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • Ca 1 dl cheasyfraiche
  • Salt og peber

 

Kom kikærter, tahin, olivenolie, citronsaft, hvidløg og spidskommen i en skål og blend det til en homogen masse med en stavblender. Rør cheasyfraiche i med en ske og smag til med salt, peber og eventuelt mere citronsaft. Lad hummusen trække i køleskab, imens kødet tilberedes.

Krydret hakket oksekød:

  • 250 g hakket oksekød – jeg brugte 8-10 % fedt
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stort løg – groft hakket
  • 2-3 fed hvidløg – presset
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk libanesisk baharat
  • Salt
  • 1 lille håndfuld pinjekerner – ristet på en tør pande
  • Lidt grofthakket bredbladet persille

 

Klar løget i olivenolie på en dyb pande. Tilsæt hvidløg og ingefær og steg 1 minut, inden den libanesisk baharat kommes på. Steg yderligere 1 minut og tilsæt så kødet, som brunes og findelses ligesom til en kødsovs. Lad kødet blive gennemstegt og smag til med salt.

Anret hummusen i en flad skål, og lav et hul i midten. Placer kødet i hullet og pynt med pinjekerner og bredbladet persille.

salat-til-hummus 68Dagens salat af tomat, rødløg, grillede peberfrugt (en rest fra i går), sorte oliven, bredbladet persille, hvidløg, citronsaft, salt, peber og sumak

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Libanesisk Baharat