Mangochutney-sild med æble og forårsløg

mangosild-reI denne opskrift møder lækre danske sild Indien – dressingen er nemlig krydret med både ekstra hot mangochutney, garam masala og chili. Elsker du som jeg karrysild og kan du også lide mad med et eksotisk strejf, så vil jeg anbefale dig denne opskrift.

mangosild-tal-reOpskrift:

  • 250 g gode marinerede sild – drænet vægt – Skåret i mundrette stykker
  • 2,5 dl cremefraiche – jeg brugte 18%
  • 3 spsk god mayonnaise uden E-numre og andet hejs
  • 3-4 spsk ekstra hot mangochutney – fint hakket
  • Saft af 1 lime
  • 1 tsk garam masala
  • ½ tsk sambal oelek – eller anden stærk ikke sød chilisovs
  • Salt og peber
  • 2 store forårsløg – fint snittet – tag lidt fra til pynt
  • 1 rødt æble – skåret små tern – tag lidt fra til pynt

 

Rør cremefraiche, mayonnaise, mangochutney, limesaft, garam masala, sambal oelek, salt og peber grundigt sammen. Vend silden, forårsløg og æbletern i dressingen. Lad gerne silden trække en halv times tid eller længere på køl.

mangosild-taet-re

 

“Svenske sild”

sild-i-skaal-reJeg skal ikke kunne sige, om disse sild rent faktisk er svenske. Har sild mon overhovedet en nationalitet? Jeg kalder dem svenske sild, fordi opskriften er inspireret af den svenske ret med matjessild, gräddfil (svensk syrnet fløde), kaviar, dild og nye kartofler. De nye kartofler må du drømme om i denne omgang. Mine svenske sild skal nemlig serveres sammen med groft rugbrød og gerne også med kold snaps.

sild-taet-reOpskrift:

  • Ca 300 g gode marinerede sild – drænet vægt – skåret i passende stykker
  • 3,5 dl cremefraiche 18%
  • 4 spsk mayonnaise uden E-numre og andet hejs. Ægte mayonnaise indeholder KUN æggeblommer, olie, eddike og krydderier.
  • Salt og peber
  • 1 rødløg – fint hakket – tag lidt fra til pynt
  • 1 bundt dild – fint hakket – tag lidt fra til pynt
  • 75 g kaviar med røgsmag (Royal Greenland) – tag lidt fra til pynt

 

Kom silden i en skål. I en anden skål: Rør cremefraiche, mayonnaise, salt og peber sammen. Pas lidt på med saltet – både sild og kaviar salter også. Rør rødløg og dild i blandingen og vend kaviaren i lidt mere nænsomt. Hæld dressingen over silden og vend det forsigtigt rundt. Pynt med rødløg, dild og kaviar.

Flødeost med pikant smag

pikant blå2 reLidt ligesom en vis BUKO-smøreost fra Arla – bare mere cremet og med mere smag. Spis den på brød eller brug den i madlavningen. Du kan også røre den mere lind med lidt mælk og brug den som dip.

Opskrift:

  • 200 g flødeost
  • 1 lille peberfrugt
  • 1/4 løg – groft hakket
  • ½ fed hvidløg – groft hakket
  • ½ bundt dild

 

Bag peberfrugten hel i en 200 grader varm ovn i ca 35 minutter. Læg den færdigbagte peberfrugt i en frysepose og pind knude på posen. Lad den ligge 5-10 minutter i posen, så løsner skallen sig nemt efterfølgende. Pil skallen af peberfrugten og fjern frøhus, stilk og kerner. Kom løg og hvidløg i en foodprocessor eller minihakker og kør kort. Tilsæt den bagte peberfrugt, dild og flødeost og kør indtil du har en nogenlunde homogen masse. Smag til med salt og peber. Stil på køl indtil servering.

 

 

 

 

 

Røget sildepostej

sild alt re

Da jeg var barn elskede jeg sildepostej fra supermarkeds køledisk – den der i den blå og sølvfarvet rulle. Min mor plejede at pimpe postejen med hakkede hårdkogte æg og purløg og så fik vi den i enten en sandwich eller på rugbrød. Man kan vist stadig få sildepostej i blandt andet Kvickly, men den er desværre fuld af alverdens E-numre og andre unoder, så derfor har jeg kreeret min egen opskrift lavet af “rigtige” råvarer og har desuden skruet lidt op for “toppingen”.

sild røget i skål re

Opskrift:

  • 2 pæne røgede sild – befriet for skind og ben
  • 150 g flødeost – jeg brugte Philadelphia
  • 1 spsk grov sennep
  • ½ bundt dild – finthakket
  • Salt og peber
  • 3 hårdkogte æg – grofthakket
  • 6 radiser – finthakket
  • 4-5 cornichoner – skåret i tynde skiver
  • Det grønne af 3 forårsløg – fint snittet

 

Rør røget sild, flødeost, sennep, dild, salt og peber grundigt sammen til en jævn postej. Pas på med saltet, da silden er salt i forvejen.

Pynt sildepostejen med hakkede æg, radiser, cornichoner og forårsløg og server den med groft brød.

sild tæt re

Ovnbagt blomkål med æg og brunet smør

BLOM OG ÆG re

Der stod en superlækker vegetarret på menuen hos os i går. Ovnbagt blomkål med hakkede æg og brunet smør. Vi fik det som en let aftenret med brød til, men retten fungerer også fint som forret, frokostret eller som del af en buffet.

BLOMMEFAD re

Opskrift:

  • 1 stort blomkålshoved
  • Saft af 1 citron
  •  Salt og peber
  • 100 g smør + et par ekstra klatter til fadet
  • 5 æg
  • En håndfuld fint hakket kruspersille

 

Trim blomkålshovedet og skær det i tykke skiver. Læg blomkålen i et ovnfast fad og pres citronsaft udover. Krydr med salt og peber og fordel lidt små smørklatter rund omkring. Sæt fadet i en kold ovn indstillet på 225 grader og bag det i ca 45 minutter eller indtil blomkålen er mør. Kålen må gerne have lidt mørke kanter, men pas på at det ikke bliver for brændt.

I mellemtiden: Kog æggene smilende og hak dem groft. Smelt smørret på en varm pande, lad det bruse op og blive let lysebrunt. Hæld smørret i en skål.

Drys de grofthakkede æg over den færdigbagte blomkål. Dryp med brunet smør og drys med persille. Server – eventuelt med groft brød til.

Older posts