Kylling med bergamotte, stærk paprika og cremefraiche, samt perlebyg og smuk salat med ræddiker, rød og grøn kål

bergamotekylling-tall-reBergamotte er det, der får Earl Grey til at smage af Earl Grey og altheabolcher til at smage af altheabolcher. Bergamotte er en gulgrøn ofte nupret citusfrugt, der primært dyrkes i Italien og Nordafrika. I madlavning bruges den oftest i det søde køkken, men jeg fik lyst til at eksperimentere med den i det salte køkken. Det kom der denne kyllingeret ud af, som hvis jeg selv skal sige det, smagte eddergodt. Jeg serverede en smuk salat og perlebyg til. Perlebyggen er kogt efter anvisning på pakken, dog beriget med et par spsk hørfrø i kogevandet. Hørfrøene gør ikke det vilde for smagen, til gengæld er de vildt sunde, men de kan sagtens undlades.

bergamottekylfad-reKylling med bergamotte, stærk paprika og cremefraiche:

  • 8 overlår eller 1 kylling à ca 1400 g parteret i 8 stykker
  • Saft og fint revet skal af 1 bergamotte
  • Saft af 1 appelsin
  • 1 spsk stærk paprika
  • 1 spsk tørret oregano
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber
  • 1 hønsebouillonterning – smuldret
  • 3,5 dl cremefraiche 18%

 

Bland saft og skal fra bergamotten, appelsinsaft, paprika, oregano, olivenolie, hvidløg, salt og peber i bunden af et tykbundet ovnfast fad. Læg kyllingestykkerne i fadet og vend dem godt rundt i marinaden. Krydr eventuelt skindet med lidt mere salt. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 50 minutter eller indtil kyllingen er gennemstegt. Dryp kyllingestykkerne med stegeskyen 2 gange undervejs.

Tag kyllingen op af fadet og læg til side. Opløs bouillonterningen i stegeskyen i fadet, der skal gerne være ca 2 dl ellers måde du spæde til med lidt kogende vand. Sørg for at få at få skrabet mest muligt “snask” fra fadet løs og rørt udi stegeskyen. Pisk hurtigt cremefraiche i stegeskyen og læg kyllingen tilbage i fadet. Server straks. Sovsen vil helt sikkert skille sig i cremefraiche og stegsky, men den smager skønt. Husk endelig at få både cremefraiche og stegesky med, når sovsen øses op.

lilla-salat-reSalat med ræddiker, rød og grøn kål:

  • Fint revet skal af 1 citron
  • 4-5 fed hvidløg – presset
  • ½ dl hvidvinseddike
  • Salt og peber
  • ½ dl neutraltsmagende olie
  • ½ rødt spidskål – meget fint snittet
  • 2 håndfulde finthakket grønkål
  • 1 lille rødløg – halveret og skåret i meget tynde skiver
  • 3 “vandmelon-ræddiker”  – skåret i meget tynde skiver

 

Bland citronskal, hvidløg, hvidvinseddike, salt og peber. Pisk olien i lidt efter lidt, så det danne en emulsion og dressingen bliver cremet. Brug eventuelt en stavblender. Kom dressingen i en skål og vend rød spidskål og grønkål, rødløg og ræddiker heri. Lad det gerne trække en halv times tid på køl, inden servering.

Endvidere:

  • Perlebyg, bulgur eller lignende kogt efter anvisning på pakken

Limabønnemos med parmesan og soltørret tomat

boennecreme-reDenne superlækre bønnemos fungerer godt både på brød à la bruschetta, som “spread” i en sandwich eller til at dyppe rå grøntsagsstave i. Brug bønnemosen til frokost, snack, velkomsthalløj, natmad eller ….. I dag var tilbehøret skiver af ciabattabrød som var dryppet med lidt olie og drysset let med salt og tørret rosmarin, inden de fik en tur i ovnen og blev ristet gyldne og sprøde.

bcpb-reOpskrift:

  • 1 dåse limabønner – skyllet og drænet
  • 3 pæne spsk soltørrede tomater i små tern + lidt ekstra til pynt
  • 1 fed hvidløg – presset
  • ca 100 g frisk revet parmesan
  • Salt og peber
  • En anelse citronsaft
  • Et par dryp olivenolie

 

Blend limabønner, soltørret tomat, hvidløg og parmesan til en ensartet mos. Smag mosen til med salt, peber og en anelse citronsaft. Kom bønnemosen i en skål og pynt med lidt tern af soltørret tomat og et par dryp olivenolie.

 

Krydret kyllingesuppe med ræddiker, nudler og kokosmælk

kyll-sup-nyDet er alt for sjældent , at jeg koger en kylling til suppe. Det smager jo skønt, er prisvenligt og nemt at variere og så kræver faktisk ikke det helt store arbejde. Dagens kyllingesuppe blev inspireret af flere forskellige asiatiske køkkener og lysten til at bruge de helt fantastisk smukke pink ræddiker. Her får du opskriften:

Opskrift:

  • 1 kylling à ca 1200 g
  • 2 løg – delt i kvarte
  • 1 stilk citrongræs –  der har fået et par slag med en hammer eller lignende
  • 1 tommelfingerstort stykke frisk ingefær + ½ tommelfingerstort stykke
  • 4 fed hvidløg + 2 fed hvidløg
  • 10-12 kaffir limeblade
  • 3 hel allehånde
  • 1 tsk sorte peberkorn
  • Skal fra ½ lime (kun det gule/grønne) + saften fra ca ½ lime
  • Vand
  • Eventuelt 2 hønsebouillonterninger
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • 1 frisk rød chili + 1-2 frisk rød chili – alt efter styrke og din præference
  • 1 dl piskefløde
  • 2-3 spsk fiskesovs
  • 3-4 “vandmelon-ræddiker” – skrællede og skåret i ultratynde skiver
  • 125 g sugar snaps – skåret i 2-3 stykker
  • 3 puder fuldkorns-nudler – kogt en anelse mindre end anvist på pakken og skyllet i koldt vand

 

Skyl kyllingen fri for blod og snask og fjern eventuelle fjer. Læg kyllingen i en stor gryde sammen med løg, citrongræs, 4 fed hvidløg, kaffir limeblade, allehånde, peberkorn, limeskal og vand så det netop dækker kyllingen. Kog kyllingen for lav varme under låg i ca 1 time eller indtil lårene føles løse. Skum suppen for eventuelle urenheder flere gange undervejs.

Tag kyllingen op af suppen og lad den køle lidt af. I mellemtiden: Si suppen over i en ren gryde, tilsæt kokosmælk og lad det koge op. Tilsæt eventuelt 1-2 hønsebouillonterninger, hvis du synes at suppen trænger til lidt hjælp.

Blend ½ tommelfingerstort stykke frisk ingefær, 2 fed hvidløg, 1 rød chili, saft fra ½ lime og fløde og bland det i den varme suppe. Lad suppen simre uden låg, imens du piller kødet fra kyllingen og plukker det i mundrette stykker. Kassér skrog og skind.

Kom kyllingekødet i suppen og varm det igennem. Smag suppen til med fiskesovs og eventuelt lidt mere limesaft. Skær den sidste chili i tynde skiver og kom den, ræddiker, sugarsnaps og nudler i gryden og giv det et hurtigt opkog. Server suppen straks.

 

 

Steak-salat med citronmarinerede bolchebeder, artiskok og parmesancreme, samt sprøde ovnfritter

steak-salat-reDet skønne solskin i går inspirerede til at sætte en lækker måltidssalat i flotte farver på middagsbordet. Til salaten lavede jeg en parmesancreme, der smagte så vanedannende, at min datter mente, at vi var nødt til også at få ovnfritter til, som så også kunne dyppes i parmesancremen. Og det fik vi så. Alternativt kan du jo give lidt brød til, hvis du foretrækker dette.

ovnfritter-reOvnfritter: 

  • 4 pæne bagekartofler
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • Salt og peber

 

Skær kartoflerne i stave og skyl dem i koldt vand. Dup kartoflerne tørre og vend dem i olivenolie, rosmarin, timian, oregano, salt og peber. Læg kartoffelstavene i ét lag på en bageplade og bag dem i en 220 grader varm ovn i ca 35 minutter eller indtil de er flot gyldne. Vend kartoflerne et par gange undervejs.

steak-salat-taet-nySteak salat:

  • 2 gode bøffer à ca 180 g – jeg brugte kalve-entrecôte
  • Saft af 1 citron
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie + ekstra til at stege bøfferne i
  • 1 gul bolchebede – skåret i meget tynde skiver
  • 1 rød bolchebede – skåret i meget tynde skiver
  • 1 fed hvidløg der har fået et hårdt dunk
  • 3-4 håndfulde feldsalat
  • 1 glas grillede artiskokker
  • ½ rødløg – delt i 2 og skåret i tynde skiver
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille – groft hakket
  • 1 portion parmesancreme – se opskriften længere nede på siden

 

Bland citronsaft, salt, peber og 1 spsk olivenolie og læg de meget tynde skiver af både gule og røde bolchebeder heri. Lad dem trække, imens resten af salaten laves.

Krydr bøfferne gavmildt med salt og peber og steg dem 1-2 minutter på hver side i lidt olivenolie på en pande. Kom også det flade hvidløgsfed på panden. Lad bøfferne hvile, imens resten af salaten laves.

Tag bolchebederne op af citronmarinaden og knug dem let. Læg feldsalaten på et fad og fordel bolchebeder, artiskokker og rødløg udover salaten.

Skær bøfferne i knap en cm tykke skiver og læg dem på salaten. Drys med persille og server salaten med den lækre parmesancreme og de sprøde ovnfritter.

dressing-til-steak-salat-reParmesancreme:

  • 2,5 dl cremefraiche 18%
  • Ca 100 g frisk revet parmesan
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Revet skal af ½ citron + 1-2 spsk saft
  • Salt og peber

 

Bland cremefraiche, parmesan, hvidløg og citronskal. Smag til med citronsaft, salt og peber.

steak-salat-tall-ny

 

Pasta crème de la crème med kylling, fennikel, porre og parmesan

pasta-me-fennikel-reMin datter bad om “noget med pasta og flødesovs” til aftensmad i går. Vi havde allerede tøet en pakke “kyllinge-wok-strimler” fra fryseren op, så de skulle naturligvis medtages i retten. Resultatet blev denne måske ikke så kønne, men velsmagende ret.

pasta-med-fennikel-og-porre-rePasta med kylling, fennikel og porre:

  • 340 g kyllinge-wokstrimler
  • Olivenolie til stegning
  • 1 stor fennikel –  trimmet og skåret i smalle både
  • 1 stor porre – både det hvide og det grønne
  • 5 dl madlavningsfløde 18% fra Arla
  • 1 kyllingebouillonterning – smuldret
  • Saft fra ½ citron
  • 1 lille tsk paprika
  • Ca 115 g friskrevet parmesan – hold lidt tilbage til pynt
  • 400 g pasta kogt efter anvisning på pakken – gem lidt af kogevandet
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld rucola
  • 1 knips chiliflager

 

Steg fenniklen blød i lidt olie, uden at den tager farve. Tilsæt porre og kylling og steg indtil kyllingen er gylden. Hæld fløden på og tilsæt bouillonterning, citronsaft og paprika. Lad retten simre et par minutter, inden parmesan og pasta vendes rundt i sovsen. Smag til med salt og peber. Hvis retten er for tør, så reguler med lidt af pastavandet. Pynt retten med rucola og resten af osten og drys med lidt chiliflager. Server straks. Giv eventuelt lidt ekstra rucola eller en simpel salat til.