Laksesandwich à la méditerranéenne

laSøndagsmiddagen bød på en lækker laksesandwich med ovnbagt laks, samt nogle af middelhavsområdets lækkerier – nemlig feta, bagte peberfrugter, olivenolie frisk basilikum, bredbladet persille og kapers.

Opskrift:

  • 250 g fersk laks uden skind og ben
  • Salt og peber
  • ½ citron – lidt af saften til at dryppe laksen med og eventuelt resten til at give til de færdige sandwiches.
  • 4 skiver groft hvedebrød
  • 1 portion fetadressing – se opskrift længere nede på siden.
  • 1 lille håndfuld friske basilikumblade – groft hakket
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille – grofthakket
  • 1 stor håndfuld icebergsalat – fintsnittet
  • 2 tomater i skiver

 

Dryp laksen med citronsaft og krydr gavmildt med salt og peber. Bag laksen ca 10 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. I mellemtiden – bland basilikum, persille og icebergsalat og rist brødet.

Fordel dressingen på brødskiverne og kom halvdelen af den blandede salat ovenpå 2 af skiverne. Del laksen i flager og fordel den på de brødskiver med salaten. Læg tomatskiverne og resten af salaten ovenpå laksen og slut med de to sidste brødskiver.

dFetadressing:

  • 75 g feta
  • 1 dl cheasyfraiche
  • 1 stort fed hvidløg – presset
  • Ca 4 spsk finthakkede grillede eller bagte peberfrugter + 1 spsk af olien
  • 1 spsk kapers – grofthakket
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt og peber

 

Rør feta og cheasyfraiche sammen til en homogen masse. Tilsæt de øvrige ingredienser. Lad gerne dressingen trække på køl en halv times tid.

Rap and på en hverdag

rap2Min ældste blev 19 år i går, men da han skulle på arbejde om aftenen, så blev fødselsdagsmiddagen udsat til i dag. “Barnet” havde valgt at han ville have and og det var såmænd rigtig fint, da jeg havde en lille “efter-jul-tilbuds” en af slagsen på 2400 g liggende i fryseren. En passende størrelse til familiens 3 personer og 1 stk lille hund.

Tiden var ikke lige til langtidsstegning i dag, så jeg delte den i to – og så kan man faktisk stege en and på 1 time og 15 minutter. Tilbehøret bestod af kogte kartofler, andesovs, surt og sødt, købe-rødkål fra glas og en salat. Jeg er ikke selv den store rødkålsspiser, men fødselaren elsker rødkål – også den fra glas – og jeg har svært ved at undvære salat, så derfor vi fik begge dele.

halvandenAnden:

  • 1 and på ca 2400 g – halveret, skyllet og duppet tør. Vingespidser og indvolde tages fra til sovsen.
  • 1 dusk frisk timian
  • Salt og peber
  • Vand

 

Krydr anden grundigt med timian, salt og peber, og læg den i en bradepande. Hæld lidt vand i bunden af bradepanden og sæt anden i en forvarmet ovn på 200 grader i 1 time. Dryp kødet med lidt af skyen en gang eller to undervejs.(Sæt sovsen igang, når anden er sat i ovnen)

Efter en time – hæld skyen fra bradepanden i en gryde. Skru ovnen op til 225 grader og giv anden ca 15 minutter mere, indtil skindet er gyldent og sprødt. (Lav sovsen færdig imens)

rap fadHov, pludselig manglede anden den ene vinge. Nogen i huset havde vist svært ved at vente til maden kom på bordet.

sovsSovsen:

  • Vingespidser og indvolde fra anden
  • 1 løg – i kvarte
  • 2 gulerødder – i mindre stykker
  • 1 stor stængel bladselleri – i mindre stykker
  • 1 kvart rød peber
  • 1 kvart økologisk appelsin med skræl
  • 2-3 laurbærblade
  • 1 kvist timian
  • Lidt persillestilke
  • 1 lille tørret chili
  • 8 sorte peberkorn
  • Vand
  • Skyen fra anden – skummet for fedt. Gem fedtet til en anden god dag.
  • 4 dl madlavningsfløde
  • Eventuelt lidt andebouillonpulver, hvis du synes at sovsen mangler smag
  • Kulør
  • Ca 1 spsk ribsgelé
  • Salt og peber

 

Kom vingespidser, indvolde, løg, gulerødder, bladselleri, rød peber, appelsin, laurbærblade, timian, persillestilke, chili og peberkorn i en gryde og svits det, indtil det bider godt i bunden af gryden. Hæld vand på, så det dækker og lad det simre ca 1 time under låg.

Si væden/fonden fra de udkogte grøntsager, indevolde mv over i gryde. Sørg for at presse alt saft og kraft ud af “snasket”.  Hæld skyen fra anden i fonden, og kog det kraftigt ind. Tilsæt madlavningsfløde og lad sovsen simre, indtil den har en passende konsistens. Farv med lidt kulør og smag til med ribsgelé, salt og peber.

rap salatDagens salat af  babysalat “Rosso”, sharonfrugt, pærer og appelsinsaft.

Endvidere:

  • Kogte og/eller brune kartofler
  • Rødkål hjemmelavet eller fra glas
  • Surt og sødt

Røget laks med ægge/oliven-creme

Søndagsmiddagen var af den helt nemme slags, men ikke desto mindre virkelig velsmagende. En laksemad på godt brød er jo altid et hit, men med ægge/oliven-creme og lidt lakserogn, så skrues der ekstra op for lækkerheden.

Opskrift:

  • 300 g røget laks i skiver
  • 4 skiver godt brød
  • Evt. lidt smør til brødet
  • Et par håndfulde salat – jeg brugte feldsalat
  • 1 portion ægge/oliven-creme (se opskrift længere nede på siden)
  • 8 tsk lakserogn
  • Lidt ærteskud
  • 8 cherrytomater

 

Smør eventuelt de 4 skiver brød med lidt smør, inden først salaten og så laksen fordeles derpå. Fordel ægge/oliven-cremen på laksemadderne, og pynt med lakserogn, ærteskud og cherrytomat.

æggecremeÆgge/oliven-creme:

  • 2 æg – kogt smilende og hakket
  • 10 grønne oliven – skåret i skiver
  • 1 lille spsk dijonsennep
  • 2 spsk hakket persille
  • 3 spsk cremefraiche
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen, og lad cremen trække ca 15 minutter på køl.

Lynhurtig sandwich med ovnbagt laks

ls reI dag skulle det bare gå hurtig, men jeg havde samtidig et par stykker fersk laks, der skulle bruges i dag og ingen plads i fryseren. Løsningen blev laksesandwich. Laksen fik 12 minutter i ovnen og mellemtiden rørte jeg dressingen og ordnede grøntsagerne. Et nogenlunde hæderligt måltid på under et kvarter – det kan vist næsten ikke gøres hurtigere.

Opskrift:

  • 2 stykker fersk laks à ca 100 g
  • Saft af ½ citron
  • Salt og peber
  • 2 dl cheasyfraiche
  • 2 spsk soltørret tomat i små tern
  • 2 tsk ketchup
  • 1 knips chiliflager
  • 1 fed hvidløg – presset
  • 1 stor håndfuld spæde spinatblade
  • 1 stor tomat – skåret i skiver
  • 1 forårløg – fint snittet
  • 1 lille flûte – delt i 2 og flækket på langs eller andet passende brød

 

Dryp laksen med citronsaft og krydr gavmildt med salt og peber. Bag laksen i ca 12 minutter i en 200 grader varm ovn. Når ca halvdelen af tiden er gået, lægges brødet i ovnen underdelen med skærefladen opad og overdelen med skærefladen nedad.

I mellemtiden: Rør en dressing af cheasyfraiche, resten af saften fra den ½ citron, soltørret tomat, ketchup, chiliflager, hvidløg, salt og peber.

Tag laks og brød ud af ovnen, og byg 2 sandwiches af brød, laks, dressing, spinat, tomat, foråsløg.

Slethvar med grønt, hvidvin og fløde

hvidvin nyI dag fik vi den sidste af de fine slethvarfileter, som jeg var så heldig at få af Skagenfood i forbindelse med MadbloggerUdfordringen #4. Igen må jeg sige: slethvar er altså en virkelig lækker fisk med en skøn smag og en lækker tekstur.

i-fad skOpskrift:

  • 1 slethvarfilet på ca 300 g – delt i 2 på langs (eller 2 tilsvarende mindre fileter)
  • Salt og peber
  • 1 spsk smør
  • 1 rødløg – skåret i smalle både
  • 1 lille fennikel med top – halveret på langs og skåret i tynde skiver
  • 1 gulerod – skåret i tynde stave
  • 1 spsk herbes de Provence
  • 1 knips chiliflager
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • ½ squash – skåret i stave
  • 1 rød peber – halveret og skåret i strimler
  • 1 (gul) tomat – skåret i smalle både
  • 1,5 dl tør hvidvin
  • 1 grøntsags- eller fiskebouillonterning
  • 4 dl madlavningsfløde

 

Læg fisken i et ovnfast fad og krydr godt med salt og peber.

Smelt lidt smør i en dyb pande og steg rødløg, fennikel, gulerod, herbes de Provence, chili og hvidløg 2-3 minutter uden at det tager farve. Tilsæt squash, rød peber og tomat og steg yderligere et par minutter.

Hæld hvidvin på panden og lad det koge op. Tilsæt så madlavningsfløde og bouillonterning og det simre 3 minutter. Smag til med salt og peber, inden det hældes over fisken.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 15 minutter.

Endvidere:

  • Ris kogt efter anvisning på pakken
Older posts