Efterårsgryde med kylling, kejserhatte, rodfrugter og andet godt

 

 

kejserPå denne årets sidste efterårsdag fik vi en skøn gryderet med kylling og noget af det bedste, som efteråret byder på – nemlig lækre kejserhatsvampe, aromatiske danske æbler og super sunde rodfrugter i en skøn sovs –  garneret med sprød bacon og frisk persille.

Opskrift:

  • 1 kylling delt i 8 stykker – eller tilsvarende
  • 2 tsk tørret timian
  • Salt og peber
  • 3 gulerødder – skåret i tern
  • 2 persillerødder – skåret i tern
  • 2 løg – skåret i smalle både
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 2-3 dl tør hvidvin
  • 2 dl vand
  • 100 g bacon i skiver – skåret i halve stykker
  • 100 g kejserhatte – skåret i skiver
  • 2 æbler – skåret i både
  • 4 dl madlavningsfløde
  • 1 dryp kulør
  • 1 håndfuld bredbladet persille

 

Krydr kyllingstykkerne med timian, salt og peber og brun dem på begge sider i en stor gryde. Tilsæt tern af gulerod og persillerod, løg og hvidløg og svits i lidt af kyllingfedtet, men uden at det tager farve.

Hæld hvidvin og vand på og lad retten simre under låg ca 1 time – vend kyllingen en gang undervejs.

Steg bacon sprød på en pande og sæt til side. Hæld lidt af fedtet af panden og steg svampene gyldne på samme pande og sæt også dem til side.

Tag kyllingen op og hold den lun, imens stegeskyen koges ind til ca halvdelen.

Tilsæt æbler, madlavningsfløde og kylling, og lad retten simre, indtil sovsen har en passende konsistens. Farv eventuelt sovsen med en anelse kulør og smag til med salt og peber.

Pynt med persille og server gryderetten sammen med kogte kartofler eller kartoffelmos.

kejserhat tæt

 

Langtidsstegt svineskank med æbler, løg og timian

skaI dag stod den på dejlig og billig vintermad – nemlig langtidstegt svineskank tilberedt uden alt for mange udenlandske narrestreger. Helt klassisk dansk med æbler, løg og timian – og så lige et vindpust sydfra med et par franske fed hvidløg. Hertil kogte kartofler, god sovs, sødt og surt.

skank i fadLangtidsstegt svineskank med æbler, løg og timian:

  • 1 svineskank á ca 1300 g
  • 2-3 æbler – skåret i halve
  • 3-4 rødløg – pillet og skåret i halve
  • 1 lille håndfuld timiankviste
  • 2 fed hvidløg – hakket
  • Salt og peber.

 

Læg et lodret snit langs benet på skanken og skær kødet lidt fri fra benet i begge sider, men så det stadig sidder fast på benet. Det skal nærmest ligne en rokke (se billedet).

rokkeKrydr indersiden af skanken med salt, peber, små stykker hvidløg og timianblade. Saml skanken igen med kødnåle.

skank råSæt skanken i et ovnfast fad og placer halve løg og æbler omkring den. Gnid skanken og dryp løg og æbler med lidt olivenolie. Gnid skanken med timian, salt og peber og krydr ligeledes løg og æbler. Hæld vand i bunden af fadet, så det går ca 1 cm op af kanten.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på ca 135 grader i 3 timer. Dryp skank, løg og æbler med lidt af stegeskyen et par gange undervejs.

Tag fadet ud og tag æbler og løg fra. Hæld stegeskyen i en gryde. Skru ovntemperaturen op på 225 grader. Hæld en anelse vand i bunden af fadet og giv stegen yderligere 10-15 minutter, indtil sværen er dejlig sprød.

Hæld det sidste stegesky i gryden og lad skanken hvile, imens sovsen laves. Lun løg og æbler på ovnens eftervarme.

sværSovsen:

  • Stegeskyen fra fadet
  • Eventuelt lidt bouilonpulver, hvis du ikke synes at stegeskyen smager af nok
  • 1 spsk ribsgelé
  • 3,5 dl madlavningsfløde
  • Lidt kulør
  • Salt og peber

 

Skum stegeskyen for fedt og kog den kraftigt ind. Tilsæt ribsgelé og eventuelt lidt bouillonpulver. Hæld madlavningsfløde i skyen og lad det simre, indtil sovsen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber og farv sovsen med lidt kulør.

æbleEndvidere:

  • Kogte kartofler
  • Ribsgelé
  • Asier

 

løg

Krokodille i peanutcurry med rispilaf – tanzaniansk inspireret

 

kroNu er krokodille jo ikke ligefrem hverdagskost på vores breddegrader. Faktisk må jeg indrømme, at i dag var første gang at jeg tilberedte sådan et kræ – eller rettere et lille stykke af halen på sådan et kræ. Jeg har dog smagt krokodille tidligere, så jeg vidste godt i forvejen at det smager lidt hen af en blanding mellem hummer og kylling, og da dyret samtidig mødte sin skæbne i Tanzania, så valgte jeg at tilberede det inspireret af kyllingretter fra det tanzanianske “cuisine”.

Øen Zanzibar som jo er en del af Tanzania, var i århundrede knudepunktet mellem Arabien, Indien og Afrika og det benægter sig bestemt ikke i tanzaniansk madlavning, som tydelig er præget af både det arabiske og det indiske køkken med blandt andet gavmild brug af “varme” krydderier. Peanuts spiller en vigtig rolle i det tanzanianske køkken og tilsættes både hele og som “butter” i mange retter, så det var jo næsten oplagt at min krokodille skulle i en krydret curry med peanutbutter.

Hvis du ikke lige har et stykke krokodillehale på lager, så kan du fint bytte det ud med kyllingfilet – faktisk må jeg erkende, at jeg bedre kan lide kylling, omend det naturligvis var sjovt at forsøge sig med krokodille.

Krokodille i peanutcurry:

  • 400 g krokodillehale – eller kyllingfilet
  • Saft af 1 lime
  • Salt og peber
  • 1 stang kanel – brækket i mindre stykker
  • 2 tsk hel spidskommen
  • 6 hele nelliker
  • 6 hele grønne kardemommekapsler
  • 1 tsk stærke chiliflager
  • 1½ tsk gurkemeje
  • 2 spsk smør
  • 1 løg – fint hakket
  • 4 fed hvidløg – fintrevet
  • 1½ spsk friskrevet ingefær
  • ½ dåse flåede hakkede tomater
  • Ca 4 dl vand
  • Ca 100 g crunchy peanutbutter

 

Skær krokodillen ud i mundrette strimler og vend dem i limesaft, salt og peber.

Rist kanel, spidskommen, nelliker, kardemomme og chili på en pande, indtil det afgiver duft. Kværn eller stød de ristede krydderier til et fint pulver og bland dem med gurkemeje.

Kom 1 spsk smør på en dyb pande og brun krokodillekødet hurtigt heri. Tag kødet af panden og læg det til side.

Kom endnu 1 spsk smør på panden sammen med løg og de stødte krydderier og steg et par minutter for medium varme. Tilsæt hvidløg og ingefær og steg yderligere et minut.

Tilsæt tomat og vand og lad retten simre ca 20 minutter. (Sæt  rispilafen igang imens).

Rør peanutbutter i retten og eventuelt lidt mere vand, hvis du synes at den er for tyk. Lad retten simre ca 5 minutter og smag til med salt og peber.

Tilsæt krokodillekødet i retten og varm det hurtigt igennem. Server straks.

rispilafRispilaf:

  • 4 dl basmatiris
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk god karry – gerne hjemmelavet
  • 1 løg – groft hakket
  • 2 fed hvidløg – fintrevet
  • 2 gulerødder – groftrevet
  • 1 stor håndfuld rosiner
  • 1 tsk salt
  • 6 dl vand
  • 2 håndfulde grønne bønner – skåret i små stykker

 

Smelt smørret i en gryde, tilsæt karry og løg og steg et par minutter, men pas på at det ikke brænder på. Tilsæt hvidløg og ris og steg endnu et minut.

Vend gulerod og rosiner i og tilsæt salt og vand. Skru ned på lav varme, når vandet koger og lad det simre under låg i ca 5 minutter, inden bønnerne tilsættes. Kog yderligere 5 minutter og sluk så for pladen, men lad gryden stå på eftervarmen ca 10 minutter.

Server pilafen til krokodille-curry’en – eventuelt sammen med frisk koriander, som jeg desværre ikke havde noget af i dag.

 

Pasta med peberfrugtcreme

peroni-3-e1435832898129 nySom vanligt står der en vegetarisk ret på menuen, da det jo er mandag. Denne mandag en skøn pastaret i “solskinsfarver”, som modvægt til novembervejret.

peberfrugterOpskrift:

  • 1 løg – finthakket
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 røde, gule eller orange peberfrugter – gerne i hver sin farve
  • 1 rød frisk chili – finthakket.
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 2 tsk tørret basilikum
  • ½ dåse flåede hakkede tomater
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 3 dl madlavningsfløde
  • Salt peber
  • 350-400 g tørret fuldkornspaghetti – eller anden pasta
  • Evt lidt frisk basilikum til pynt
  • Friskrevet parmesan

 

Kom olivenolie på en dyb pande ved lav varme. Steg løget blødt heri, uden at det tager farve. Tilsæt peberfrugterne og steg også dem bløde, uden at de tager farve.

Kom hvidløg, chili og basilikum på panden og steg yderligere et par minutter. Tag 5-6 strimler peberfrugt fra panden og læg dem til side til pynt.

Tilsæt den halve dåse tomater og bouillonterningen. Lad retten simre ca 5 minutter. Blend grøntsagsblandingen nogenlunde homogen med en stavblender.

Tilsæt madlavningsfløde og lad retten simre, imens du koger pasta efter anvisning på pakken. Smag peberfrugtcremen til med salt og peber .

Bland den færdigkogte og ikke alt for grundigt drænede pasta i peberfrugtcremen og pynt med de peberfrugtstrimler, som du tog fra tidligere.

Server retten sammen med friskrevet parmesan  og en enkel salat med olie/eddike-dressing.

salat til peperoniDagens salat af iceberg, agurk, tomat og rødløg med olie/eddike-dressing med hvidløg, dijonsennep og oregano.

Kebab af en rest multietnisk lammegryde – stop spild af mad

lammekebab reForleden dag da vi fik multietnisk lammegryde, blev der en rest til overs, selvom vi ovenikøbet fik retten to dage i træk. Resten røg i fryseren til senere brug, da jeg ikke orker at spise den samme ret tre dage i træk og der iøvrigt heller ikke var så meget sovs og grønt tilbage, men mest kød.

I dag kom den ud af fryseren igen, fordi jeg havde lyst til kebab og tænkte at lammekødet med lidt “ombygning” kunne laves til en lækker en af slagsen.

Nu forventer jeg jo ikke at du fluks laver en lammegryde for efterfølgende lave den til kebab. Indlægget er tænkt som inspiration til, hvad man også kan bruge rester til. Derfor er der heller ikke nogen rigtig opskrift – udover på dressingen, som jeg lavede som det allerførste, så den kunne nå at trække lidt.

kebab-fad reLammekødet fiskede jeg op af retten, og forsøgte at undgå at få alt for meget grønt og sovs med. Kødet røg på en varm pande for at få lidt farve og lidt ekstra krydderi i form af ras el hanout, lidt tørret chili og salt. I forvejen var kødet jo allerede krydret med hvidløg, ingefær, nelliker, muskat, chili og laurbær, da det var i gryderetten – alle krydderier som passer fint til “kebab”.

Da kødet var næsten færdigstegt, skubbede jeg det lidt til side på panden og smed en rød peber skåret i strimler på og stegte dem med, så de fik lidt kulør. Dem serverede jeg også til lammekødet – sammen med salat, tomat, rødløg, dressing og pitabrød.

kebab grøntNormalt spiser vi en lidt grovere salat til kebab, men jeg havde en bakke “spæde salater”, der skulle bruges i dag, så den fik vi altså – og det smagte skam også fint.

dres til lamDressing med dild og sumak:

  • 3 dl cheasyfraiche
  • 1 lille bundt dild – fint klippet
  • 1-2 tsk sumak
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen til en dressing og lad den trække på køl en halv times tid.

 

Older posts