Hakket oksekød – korean style

koSådan en pakke med 500 g hakket oksekød kan jo præges i dejlig mange forskellige retninger. I dag valgte jeg at se mod øst og tilberede det med inspiration fra af det koreanske køkken.

korea tætOpskrift:

  • 500 g hakket oksekød 3-6% fedt
  • 1 spsk sesamolie
  • 4 forårsløg – snittet i tynde ringe og delt i den grønne og hvide del
  • 4 fed hvidløg – fint revet
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 tsk stærke chiliflager
  • 5 spsk soya
  • 4 spsk honning
  • Et 5-6 cm stort stykke kinaradise – skåret i tynde stænger
  • 1 gulerod – skåret i tynde stænger
  • 1 rød peber – skåret i strimler
  • Peber
  • 3 spsk ristede sesamfrø

 

Klar den hvide del af forårsløgene i sesamolie på en dyb pande. Tilsæt hvidløg, ingefær og chiliflager og steg det med 1 minut. Kom kødet på panden og brun og hak det i “smulder” som til en kødsovs.

Tilsæt soya og honning og steg endnu 5 minutter under jævnlig omrøring. Kom grøntsagerne i retten og steg indtil de falder lidt sammen, men stadig har bid. Smag til med peber og eventuelt mere soya.

Pynt retten med ristede sesamfrø og tynde ringe af den grønne del af forårsløgene og server med kogte jasminris.

Endvidere:

  • Jasminris kogt efter anvisning på pakken
  • Eventuelt ekstra soya og/eller chilisovs

Ovnbagt laks med tomatsmør

laIdag stod den på en ultra nem og hurtig lakseret med kogte kartofler og grøntsager. Selvom sovsen er smørbaseret, så går det nok endda også på en hverdag, da man ikke spiser den i store mængder.

Laks i tomatsmørOpskrift:

  • 2 stykker laks i portionsstørrelse
  • Salt og peber
  • 50 g blødt smør
  • 2-3 spsk hakkede soltørrede tomater
  • Saft af en kvart citron
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Lidt hakket persille

 

Læg laksen i et ovnfastfad og krydr den med salt og peber. Lad laksen trække, imens du skræller kartofler og ordner grøntsager.

Blend smør, soltørret tomat, citronsaft og hvidløg med en stavblender til en jævn masse og smag til med salt og peber. Fordel tomatsmørret på laksestykkerne og bag laksen 10 minutter i en forvarmet ovn på 250 grader.

Drys lidt persille udover retten og server.

Endvidere:

  • Kogte kartofler
  • Kogte/dampede grøntsager – f.eks gulerødder og broccoli
  • Eventuelt ekstra citron og persilledrys

Pasta med svampesovs og kødboller alla Salsiccia

sal-tæt-e1436324732533 nySalsaccia er en italiensk pølse, som laves i forskellige udgaver alt efter region og mamma i køkkenet. Ofte bruges farsen fra pølsen til at lave små kødboller til at servere f.eks i en pastaret. Jeg har så at sige sprunget pølsen over og har blot lavet min version af farsen – i en lidt mere mager udgave og med inspiration fra det sydlige Italien.

Til svampesovsen har jeg brugt tørrede svampe, som giver en mere intens smag, men du kan naturligvis godt bytte dem ud med friske svampe.

salsiccia-e1435833293129 nyKødboller alla Salsiccia:

  • 500 g hakket svinekød 8-12 % fedt
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Bladene fra en lille kvist rosmarin – finthakkede
  • 1 tsk sorte peberkorn – ristet og stødt
  • 1 tsk korianderfrø – ristet og stødt
  • 2 tsk fennikelfrø – ristet og groft stødt
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk chiliflager
  • 1,5 dl tør hvidvin
  • Salt
  • Lidt olivenolie

 

Ælt alle ingredienser – undtaget olivenolie – grundigt sammen og lad farsen trække mindst 30 minutter. I mellemtiden læg de tørrede svampe til sovsen i blød i ca 2 dl vand i mindst 30 minutter. Husk at gemme vandet.

Form ca 25 små kødboller af farsen og steg dem gyldne og næsten gennemstegte (6-7 minutter) i lidt olivenolie i en dyb pande. Væsken der dannes på panden i starten,  skal blot have lov at koge ind. Hak løg til sovsen imens.

Svampesovs:

  • 30 g blandede tørrede svampe – udblødt mindst 30 minutter
  • Lidt olivenolie
  • 1 lille løg – finthakket
  • Svampe-udblødningsvandet
  • 4 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber

 

Hæld vandet fra de udblødte svampe i en skål gennem en si og skyl svampene.

Skub kødbollerne lidt til side på panden og klar løget i en anelse olivenolie. Kom også svampende på panden og steg dem med et par minutter.

Tilsæt svampe-udblødningsvandet, men hæld forsigtigt, så du ikke får eventuelt bundfald med. Tilsæt madlavningsfløde og lad retten simre under jævnlig omrøring, indtil sovsen har en passende konsistens.

Vend kødboller og svampesovs med pasta kogt efter anvisning på pakken. Juster tykkelsen på sovsen med lidt af pasta-kogevandet, hvis du synes at den er for tyk. Server med salat og masser friskrevet parmesan ost.

sal-salat-e1435833672443 nyDagens salat af rucola, tomat, kapers, marinerede oliven og rosiner. Dressing blot lidt citronsaft.

Endvidere:

  • Ca 350 g fuldkornspasta kogt efter anvisning på pakken
  • Friskrevet parmesanost

 

 

 

Andeburger med hoisinmayo og syrlig salat

andeburgerJeg har jo lovet at jeg vil tilberede and på andre og flere forskellige måder end den traditionelle i løbet af efteråret og vinteren. Idag er det så blevet til en kinesisk inspireret andeburger med  en spicy hoisinmayo og syrlig salat.

sur salatSyrlig salat:.

  • 2-3 gulerødder
  • 10-15 cm kinaradise
  • 2 forårsløg
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 0,5 dl riseddike – alternativt en mild hvidvinseddike
  • 0,5 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • Salt og peber

 

Skær gulerødder og kinaradise i tynde strimler eller få foodprocessoren til det – det gjorde jeg. Snit forårløg fint i skrå skiver.

Bland en lage af riseddike, vand, sukker og ingefær. Rør indtil sukkeret er opløst. Smag til med salt og peber og kom grøntsagerne i lagen. Lad salaten trække mindst 30 minutter.

Andebøfferne:

  • 2 små andebryster
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg – revet
  • 1 spsk five spice
  • Salt

 

Skær fedtet af det ene andebryst (og frys det overskydende fedt ned til andet formål). Skær begge andebryster i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor sammen med hvidløg og ingefær. Kør indtil du har en jævn fars. Den virker ret snasket, men den skal nok samle sig på panden.

Form farsen til det ønskede antal bøffer – jeg lavede 2. Krydr bøfferne med five spice og salt og steg dem på god varme ca 4 minutter på hver side. Imellemtiden lav hoisinmayo’en.

mmø

Hoisinmayo:

  • 0,5 dl cheasyfraiche
  • 2 spsk god mayonnaise
  • 2 spsk hoisin sauce
  • 2 tsk stærk chilisovs
  • Salt

 

Bland alle ingredienser sammen og server som “smørelse” i andeburgerene.

Endvidere:

  • Romainesalat
  • Burgerboller

 

Saml andeburgerne med bolle, andebøf, sur salat og hoisinmayo

 

Brændende kærlighed med lyserødbedesalat

brænd-e1436055923445 noEndnu en omgang mormormad, men med et nutidigt pust. Jeg serverer nemlig salat til brændende kærlighed, da jeg ellers synes at retten bliver for tung.

Brændende kærlighed:

  • Ca 600 g bacon – skåret i tern
  • 1 kg kartofler – skrællet og skåret i mindre stykker
  • 3 løg – halveret og skåret i tynde skiver
  • 50 g smør
  • 1,5 dl mælk
  • Friskrevet muskatnød
  • Salt og peber

 

Kog kartoflerne i vand uden salt. Imens – lav salaten – og steg bacon sprød og gylden på en pande. Tag baconen af panden. Hæld det værste fedt af panden og steg løgene bløde og gyldne på samme pande. Smag løgene til med salt og peber.

Skrab løgene over på den ene halvdel af panden og læg baconen på den anden havdel og lad det simre for helt lav varme, imens du laver kartoffelmosen.

Hæld vandet fra de færdigkogte kartofler og mos dem sammen med smør og mælk med et piskeris. Smag til med friskrevet muskatnød, salt og peber og server sammen med de bløde løg, den sprøde bacon og salaten.

bedesalat-e1436056228921 mmLyserødbedesalat:

  • ½ fintsnittet spidskål
  • 1 håndfuld syltede lyserøde beder – eller anden kulør beder i små tern
  • 1  æble i små tern – vendt i lidt citronsaft
  • 10-12 hasselnødder – groft hakket

 

Bland alle ingredienser og server til den “brændende kærlighed”.