Kyllingebryster i laber flødesovs med bacon, chili og cheddar

kyllingebryst-i-gryde-mvSøndagens middag udmærker sig ikke ved at være til den magre side eller ved at være proppet med grove grøntsager og fuldkorn. Næ, derimod så flyder den med både fløde, bacon og fuldfed ost, men det skal der da da også være plads til indimellem. Så længe at det ikke sker hver dag, så vil jeg faktisk gå så langt at påstå, at det er sundt – omend ikke for andet, så for sjælen.

kyllingebryst-mvKyllingebryster i flødesovs:

  • 4 kyllingebryster – ca 500 g
  • 100 g bacon – i tern
  • Salt og peber
  • 1 spsk paprika
  • 2 porrer – skåret i ringe
  • 4 fed hvidløg – finthakket
  • 1 tsk Sambal oelek – eller anden ikke sød chilisovs
  • 1 spsk herbes de Provence
  • 5 dl fløde
  • 1 hønsebouillonterning – smuldret
  • Ca 150 g cheddar – revet
  • 1 rød peber – skåret i ringe

 

Tænd ovnen på 200 grader.  Steg baconen sprød i en stegegryde eller lignende, der kan  tåle at komme i ovnen. Sæt baconen til side. Krydr kødet med salt, peber og paprika og brun det i det afsmeltede baconfedt. Tilsæt porrer, hvidløg, sambal oelek og herbes de Provence steg endnu et minut, inden fløden hældes på og bouillonterningen opløses heri. Smag sovsen til med eventuelt mere salt, peber og/eller sambal oelek men husk at både ost og bacon også salter. Drys retten med revet cheddar og pynt med ringe af rød peber. Sæt retten i den forvarmede ovn i ca 25 minutter. Server med ris eller bulgur og en grøn salat.

salat-til-kyllingebryst-mvDagens salat: Rucola, rødløg, tomater og  chili-oliven. Dressingen var blot lidt af marinaden fra olivenerne og citronsaft.

Pimp supermarkedernes billige oliven

oliven-appelsin-mmJeg elsker oliven i salater, i varme retter, i sandwich og som snack – både milde grønne sicilianske Nocellara-oliven, små runkne franske Nyons-oliven, store violette græske Kalamata-oliven og nogenlunde alle i mellem dem. Fælles for disse “mærkevare- oliven” er desværre, at de er ret dyre – ihvertfald for dyre til mit hverdagsbudget, så til hverdag nøjes jeg med supermarkedernes billige oliven.  Og nej, de smager langt fra ligeså godt, men man kan hjælpe dem lidt på vej ved at marinere dem i olivenolie, forskellige krydderurter, citrus, hvidløg og alverdens andre smagsgivere. Lad dig lokke af mine opskrifter eller prøv dig frem og kreer dine helt egne oliven – kun mangel på fantasi sætte grænserne.

oliven-med-citron-og-rosmarin-mvGrønne oliven med hvidløg, citron og frisk rosmarin:

  • 400 g grønne oliven – drænet vægt
  • 3 fed hvidløg – skåret i tynde skiver
  • ½ citron – skåret i tynde skiver og derefter i små trekanter + saft af ½ citron
  • 3 spsk friske rosmarinblade – groft hakket
  • 4-5 spsk olivenolie
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser sammen og lad olivenerne trække mindst et døgn i køleskab før servering.

oliven-med-chili-mvOliven med tomat og harissa:

  • Ca 250 g blandede grønne og sorte oliven
  • 1 stor spsk tomatpuré
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk harissa
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser og lad olivenerne trække et døgns tid på køl inden servering.

3-slags-olivenSorte oliven med appelsinskal, peberfrugt og fennikel:

  • Ca 250 g sorte oliven
  • 2 spsk syltede peberfrugter – meget finthakket
  • Revet skal af 1 appelsin (kun det orange) + saft ½ appelsin
  • Saft af ½ citron
  • 2 tsk hele fennikelfrø
  • 2 tsk paprika
  • 2 fed hvidløg –  finthakket
  • 1 tsk harissa
  • 4 spsk olivenolie
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser sammen og lad det trække et døgns tid på køl.

Hot wings og kålsalat med kokos-mormordressing

hot-wings-og-to-kaalssalat-med-kokos-mormordressing-mmSøndagsmiddagen bød på klistrede og saftige kyllingevinger med masser af smag. Som tilbehør gav jeg ikke andet til end en skøn kålsalat med både rød og grøn kål og en dressing à la thai-mormor, men jasminris vil også passe fint til, hvis appetitten er lidt større end den var hos os i dag. Vi spiste forsinket fødselsdagslagkage til eftermiddagskaffen i dag,  jeg blev nemlig 49 år i torsdags – mit sidste år i 40’erne, gys!!

hot-wings-mvHot wings:

  • 1 kg kyllingevinger
  • Salt og peber
  • 1 dl kethup
  • 5 spsk ketjap manis (sød indonesisk soya)
  • 4 spsk honning
  • 5 tsk rød karrypasta
  • 4 fed hvidløg – presset
  • Eventuelt sambal oelek – hvis du kan lide dine vinger ekstra hotte
  • 1 spsk sesamfrø

 

Krydr kyllingevingerne med salt og peber og sæt dem i en forvarmet ovn på 200 grader i 35 minutter. I mellemtiden – bland ketchup, ketjap manis, honning, rød karrypasta, hvidløg og eventuelt sambal oelek. Efter de 35 minutter – fordel marinaden udover kyllingevingerne og sæt dem tilbage i ovnen i endnu 15 minutter.

Tag vingerne ud af oven og forsøg med en ske at tage mest muligt af den marinade, der ligger i bunden af fadet op på vingerne igen. Drys vingerne let med sesamfrø, skru oven op på grille/max temperatur og giv vingerne 1 minut mere i ovnen. Hold endelig øje med dem – det går hurtigt.

to-kaalsalat-mvTo-kålsalat med kokos-mormordressing:

  • 1 håndfuld mandler
  • 4 håndfulde hakket grønkål
  • 2-3 håndfulde fintsnittet rødkål
  • 2 appelsiner – skåret i mindre stykker
  • 165 ml kokosmælk
  • Saft af 1 -1½ citron
  • Ca 1 spsk sukker

 

Rist mandlerne på en tør pande og stil dem til afkøling. Bland de to slags kål og appelsin på et fad eller i en skål. Bland kokosmælk, citronsaft og sukker i en lille skål. Drys  mandlerne udover kålen og server. Lad den enkelte selv doserer kokos-mormordressingen.

Rødspætteburger

roedspaetteburger-mvVi er stort set holdt om med at købe mayonnaise, men laver den i stedet selv. Det tager ikke to minutter at piske en hjemmelavet mayonnaise sammen og så er du helt fri for grimme bismage, E-numre og andet hejs. Derimod kan du selv tilsætte den smag, der passer bedst til det, som du skal bruge mayo’en til. I min mayonnaise-opskrift kan du læse, at jeg bruger det hele æg og ikke kun blommen. Det giver en mere luftig mayonnaise, skruer en anelse ned for fedtprocenten og gør, at man er fri for at stå tilbage med en enkelt dum æggehvide. Til gengæld giver det også en ret stor portion mayonnaise, men “grundmayonnaisen” holder sig fint en uge i køleskab i en beholder med tætsluttende låg. Alt efter hvad du ellers blander i kan holdbarheden naturligvis variere. Dagens mayo blev udover lidt sennep, salt og peber, som jeg altid tager i, også tilsat kapers, da de passer fantastisk til fisk. På menuen stod nemlig burger/sandwich med meunierestegte rødspættefileter. Start med at lave kapersmayo’en, så den kan nå at trække lidt på køl.

kapersmayo-mvKapersmayo:

 

Kom mayonnaisen i en skål, tilsæt kapers og giv det er par “wroom wroom” med en stavblender. Rør cremefraichen i med en ske og smag til med salt og peber. Lad gerne kapersmayo’en trække lidt på køl inden servering.

Rødspætteburger:

  • 3 pæne rødspættefileter
  • 1 stor håndfuld rugmel
  • Salt og peber
  • Smør til stegning
  • Hjertesalat – fintsnittet
  • 1 stort rødløg – skåret i ringe. Alternativt lynsyltede rødløg
  • 1 stor avokado – skåret i skiver og dryppet med lidt citronsaft, så den ikke bliver brun
  • 1 portion kapersmayo
  • 1 semibagt ciabattabrød – bagt efter anvisning på pakken

 

Vend fiskene i rugmel og steg dem gyldne i smør. Krydr med salt og peber. Del brødet i 3 og skær det over på langs. Fordel fisk, grøntsager og kapersmayo’en i brødet og server.

 

 

Små tyskstegsbøffer med champignon à la crème og ovnbagte rodfrugter med sprødt drys – Stop spild af mad

tykstegsboeffer-mvKender du det, når man har købt toastbrød, så ligger de to endeskiver altid tilbage, når resten er spist? Oftest er det et par underlige tynde tørre og skævt skåret skiver, som ingen gider at spise på traditionel vis, men da jeg jo ikke smider mad ud, så forsøger jeg altid at få dem brugt til noget andet – f.eks opblødt i lidt mælk i en frikadellefars i stedet for mel, til croutoner, tørret og lavet til raps, i en tapenade eller som til vores aftensmad i går – et sprødt drys krydret med hvidløg og friske krydderurter på bagte rodfrugter.

Nå, men udover de bagte rodfrugter med sprødt drys bød middagen også på bittesmå datotilbuds-tykstegsbøffer og champignons à la crème. Kartoflerne som jeg brugte til de bagte rodfrugter var små  aspargeskartofler, bøfferne var møre som mørbrad og svampe à la crème smager jo bare altid vidunderligt, så selvom retten ikke var spor kompliceret at lave eller kostede alverden, så var det altså et ualmindeligt lækkert måltid.

rodfrugter-med-sproedt-urtedrys-mvOvnbagte rodfrugter med sprødt drys:

  • 500-600 g små aspargeskartofler
  • 2 store pastinakker
  • 2 store persillerødder
  • 3 store gulerødder
  • 2 toastbrøds-endeskiver – jeg brugte fuldkorns-toastbrød
  • 1 stor håndfuld persille
  • 1 lille håndfuld dild – kan godt erstattes af anden krydderurt eller helt undlades, men så sæt mængden af persille tilsvarende op.
  • 1-2 fed hvidløg – groft hakket
  • Salt og peber
  • 4-5 tsk smør

 

Skræl rodfrugterne, skær dem alle i samme størrelse som aspargeskartoflerne og kom dem i et ovnfast fad. Bræk brødet i lidt mindre stykker og kom det i en minihakker eller foodprocessor sammen med persille, dild, hvidløg, salt og peber og hak hele herligheden fint. Fordel “drysset” og små klatter smør udover rodfrugterne. Sæt rodfrugterne i en forvarmet ovn i 45 minutter eller indtil de er møre. Pas på at “drysset” ikke branker, hvis du synes, at det er ved at blive for mørkt, så dæk med stanniol.

Champignons à la crème:

  • 250 g champignoner – soigneret og skåret i skiver
  • 1 spsk smør
  • 5 dl fløde – jeg brugte Arla madlavningsfløde 18%
  • Lidt citronsaft
  • Salt og peber

 

Rist svampene på en tør pande, indtil de afgiver væske og denne er indkogt igen. Til sæt smør og steg svampene gyldne. Hæld fløden på og lad den koge ind til passende konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Bøfferne blev blot krydret med salt og peber og stegt på en gloende varm grillpande- ca 2 minutter på hver side.

 

 

Older posts