Andebryst i dagens curry – Stop spild af mad

curry tall nyDer stod en spicy curry med andebryst, grøntsager og kokosmælk på søndagsmenuen. Opskriften på den curry-pasta, der bruges i retten er helt min egen, men den er klart inspireret af det thailandske køkken. Opskriften giver dobbelt portion currypasta i forhold til, hvad der skal bruges i retten, men frys du halvdelen ned, så har du til en super hurtig middag en anden dag. Du kan sagtens bytte andebrystet ud med (en rest) kylling eller svinekød og de grøntsager, som du foretrækker, så på den måde er det også en alletiders “Stop spild af mad-ret”.

Curry med andebryst:

  • 1 andebryst á ca 300 g
  • Salt og peber
  • 1 spsk neutraltsmagende olie
  • ½ portion currypasta – se opskrift længere nede på siden
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • 1 løg – skåret i både
  • 1 lille squash – skåret i tern
  • 1 håndfuld voksbønner
  • 3 tomater – skåret i tern
  • 3 forårsløg – skåret i mundrette stykker
  • 1 håndfuld slikærter
  • Eventuelt lidt vand
  • 1-3 spsk fiskesovs
  • 1-2 tsk palmesukker – alternativt rørsukker eller honning
  • Saft af ca 1 lime
  • 2 håndfulde bønnespirer
  • 1 håndfuld cashewnødder – groft hakket
  • 1 lille håndfuld thaibasilikum – groft hakket

 

Krydr andebrystet med salt og peber – gerne i god tid. Læg andebrystet 10 minutter med skindsiden ned ad på en kold pande og indstil kogepladen på medium temperatur. Vend kødet og giv det endnu 10 minutter på kødsiden – stadig på medium varme.  Tag andebrystet af panden og lad det hvile utildækket i 10 minutter.

I mellemtiden – svits currypastaen grundigt i lidt olie i en gryde eller dyb pande. Tilsæt tomatpuré og lad den stege med et minut. Hæld kokosmælken på og lad det koge op. Kom løg, squash og voksbønner i retten og lad den simre ca 4 minutter, inden tomater, forårsløg og slikærter tilsættes og koger med i yderligere 2 minutter. Tilsæt eventuelt lidt vand til retten, hvis du synes at sovsen er for tyk. Smag retten til med fiskesovs, palmesukker og limesaft og drys med cashewnødder og thaibasilikum. Server med jasmin ris.

currypaste reCurrypasta:

  • 1/4 lille løg – groft hakket
  • 5 fed hvidløg – groft hakket
  • Et tommelfinger stort stykke frisk ingefær – groft hakket
  • 1 rød frisk chili – groft hakket – styrke efter præference
  • 1 stængel citrongræs – kun den hvide del – groft hakket
  • 6 kafir limeblade
  • 1 spsk tørrede jalapeños-flager
  • 1 spsk hele korianderfrø
  • 1 tsk hel spidskommen
  • 1 tsk sort peber
  • 1 spsk tørrede rejer

 

Hak hele herligheden i en foodprocessor eller mini hakker.

curry tæt re

Kinesisk inspireret svinemørbrad med ris og syrlig agurke/gulerod-salat

kina alt rereDenne ret med tyndskåret svinemørbrad i en lækker klistret og krydret/ sød/salt sovs tager ikke meget længere tid at lave end at hente en omgang “kinesisk” hos den lokale take away. Samtidig smager det mindst ligeså godt, er en hel del billigere – plus du ved, hvad der er puttet i den. Jeg gav jasminris og en syrlig agurke/gulerod-salat til, som fungere rigtig godt til det sød/salte

Start med at hakke og snitte alle ting først og så lav salaten og sæt ris over, for når du først går i gang med kødretten, så går det hurtigt.

kina kød 2 rereKinesisk svinemørbrad:

  • 1 svinemørbrad à 500-600 g – afpudset og skåret i skiver på ca 1 cm tykkelse
  • 0,7 dl kinesisk soyasovs
  • 1½ spsk friskrevet ingefær
  • 1½ spsk friskrevet hvidløg
  • 2 tsk friskkværnet sichuanpeber
  • 1 tsk chiliflager
  • 2 gode spsk honning
  • 3 spsk maizenamel
  • 2 spsk neutraltsmagende olie
  • 1 spsk sesamfrø
  • 2-3 forårsløg – fintsnittet

 

Rør soya, ingefær, hvidløg, sichuanpeber, chiliflager og honning sammen. Vend kødet i maizenamel. Steg kødet ca 2 minutter på hver side i olie i en meget varm wok eller stegegryde. Hæld soyablandingen over kødet og steg endnu et minut under omrøring. Tag gryden af varmen og drys med sesamfrø og forårsløg. Server straks med nykogte jasminris og den syrlige salat.

kina salat nySyrlig agurke/gulerod-salat:

  • 1 agurk – halveret, befriet for kerner og skåret i skiver à ca ½ cm tykkelse
  • 1 gulerod – skåret eller revet i tynde strimler – jeg bruge et juliennejern
  • Ca 1 dl lagereddike
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Salt

 

Bland alle ingredienser sammen. Salaten må gerne trække på køl, imens du tilbereder resten af måltidet, men lav den ikke for god tid i forvejen, da agurken stadig skal være sprød.

kina ris reEndvidere:

  • Jasminris kogt efter anvisning på pakken

Spicy og cremet butternut squash-suppe med ingefær, lime og kokosmælk – Stop spild af mad

I går da vi fik Chili/honning/whisky-glaseret skinke og parmesan-gratineret flødebagt butternut squash til aftensmad, blev der en god rest både skinke og flødebagt butternut squash til overs, idet vi blev en ung mand med god appetit mindre til middagen end beregnet. Skinken vidste jeg allerede skulle ende sine dage som skinkesalat, for det har jeg haft lyst til de sidste par dage, efter jeg kom til at tænke på min bardoms frokoster i Margasins cafeteria sammen med min salige mormor. Der endte vi altid, når vi havde været ud at shoppe og hver gang fik jeg to af deres trekantede sandwiches af det blegeste toastbrød – en med æggesalat og en med skinkesalat. Du husker dem sikkert fra dengang, hvis du er i min alder – eller kan man mon få dem endnu?

Nå, tilbage til den flødebagte butternut squash – der var ikke helt nok af den, til vi kunne spise den som tilbehør til aftensmaden i dag, så jeg fik idéen at forvandle den til et par portioner suppe til dagens frokost. Min teenage-datter havde efterladt en halv dåse kokosmælk i køleskabet, efter hun havde lavet en hårkur af en lidt for moden avokado og den anden halvdel kokosmælken. Butternut squash og kokosmælk er jo et glimerende match, så det var oplagt at komme den i suppen sammen med forskellige krydderier. Det kom der en spicy og cremet suppe ud af. Som vanligt når det gælder mine “Stop spild af mad-indlæg”, så er dette ikke tænkt som at være en decideret opskrift, der skal følges slavisk, men mere som inspiration til hvordan man også kan bruge sine rester.

bn sup re“Opskrift”:

  • Lidt under halvdelen af en omgang flødebagt butternut squash
  • Et tommelfingerstort stykke frisk ingefær – finthakket
  • 1 lille stærk frisk chili – finthakket
  • 1 spsk smør
  • 2-3 tsk garam masala
  • 1-2 tsk karry
  • ½ dåse kokosmælk
  • 4-5 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • Saft af ca ½ lime
  • Salt

 

Svits ingefær og chili 1 minut i smør i en tykbundet gryde. Tilsæt garam masala og karry og svits endnu ½ minut. Tilsæt de flødebagte butternut squash, kokosmælk, vand og bouillonterning og lad det simre ca 15 minutter.

Blend suppen med en stavblender. Tilsæt eventuelt lidt ekstra vand, hvis den er blevet for tyk. Kog op og smag til med limesaft og salt.

(Hvis du ikke lige har en omgang flødebagt butternutsquash, så brug i stedet en halv butternutsquash, som du har bagt mør i ovnen og øg mængden af kokosmælk fra en halv til en hel dåse).

chili reEndvidere:

  • Kold tyrkisk yoghurt
  • Eventuelt ekstra frisk chili og lime

Bacon-sandwich med asiatisk twist

zmbEt optøet semibagt ciabatabrød, en rest rød spidskål, en lime uden skal og et stykke bacon dannede udgangspunktet for fredagsmiddagen. Det kom der disse superlækre sandwiches ud af. Den vanlige BLT-sandwich har for fremtiden fået kamp til stregen, når der skal laves baconsandwich herhjemme.

xxxBacon:

  • 12 tykke skiver håndskåret bacon
  • 1½ spsk hele sichuanpeberkorn – stødt

 

Krydr baconskiverne med sichuanpeber og steg dem gyldene på en tør pande. Lad det dryppe lidt af på fedtsugende papir.

cvcvSalaten:

  • 2 håndfulde snittet rød spidskål
  • 1 stor gulerod – revet
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille – groft hakket
  • Saft af ½ lime

 

Bland alle ingredienser i en skål.

xxChili/ingefær-mayo:

  • 3 spsk god mayonnaise
  • 3 spsk ymer
  • 1 spsk Sriracha chilisovs – eventuelt lidt ekstra til pynt
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk limesaft
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen i en skål. Pynt eventuelt med lidt ekstra chilisovs.

Endvidere: 

  • 1 ciabattabrød – lunet og delt i 4 og halveret
  • Ekstra Sriracha chilisovs
  • Limebåde

 

Saml brød og fyld til 4 sandwiches og server.

Gryderet med kalkunbryst og grønt i krydret flødesovs

gry3Kalkunbryst er indrømmet ikke det mest sexede stykke kød i verden, men indimellem falder jeg for fristelsen for alt det reelle kød til ikke ret mange penge, som man jo rent faktisk får, når man køber sådan et helt bryst. Heldigvis er kødet dog nemt at tilføre smag og karakter med lidt ekstra kælen for krydringen og en lækker cremet sovs sørger for at det ikke bliver alt for tørt. I dag blev 2/3 af brystet til en gryderet med nordafrikansk præg og resten bliver  brugt til et par gode sandwich til aftensmaden i morgen.

gryde4-reOpskrift:

  • 500-600 g kalkunbryst – skåret i tern
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk ras el hanout
  • 2 hele stærke tørrede chili – delt halve
  • 2 rødløg – skåret i smalle både
  • 3 fed hvidløg – finthakket
  • 1 tommelfinger stort stykke frisk ingefær – finthakket
  • 1 spsk finthakket frisk rosmarin
  • 1 squash – skåret i tern
  • 1 stor håndfuld rosiner
  • Salt og peber
  • Saften af en meget saftig appelsin
  • 5 dl madlavningsfløde
  • 1 hønsebouillonterning
  • ½ blomkålshoved – delt i små buketter
  • 1 håndfuld minitomater

 

Brun kødet i en blanding af smør og olie. Tilsæt ras el hanout, chili og løg og steg et par minutter, men pas på at du ikke brænder krydderierne af.

Tilsæt hvidløg, ingefær, rosmarin, squash, rosiner, salt og peber og steg endnu et par minutter. Pres appelsinen over retten – eventuelt igennem en si for at undgå kernerne.

Hæld madlavningsfløden på og smuldr bouillonterningen i retten. Lad retten simre i ca 15 minutter. Tilsæt blomkål og minitomater og lad retten simre yderligere 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Yderligere:

  • Fuldkornsbulgur kogt efter anvisning på pakken
  • Hot mango-chutney

 

 

Older posts