Lakselasagne med spinat, tomat, ricotta og gorgonzola

llDenne lakselasagne tager ikke meget mere end et kvarter at smække sammen og resten af tiden passer den jo sig selv i ovnen. Samtidig smager den forrygende og egner sig fint til både weekendmiddag og gæster. Vi fik den nu på en ganske almindelig tirsdag, men lidt hverdagsforkælelse skal man heller ikke kimse af.

Jeg serverede blot feldsalat med olie/eddike-dressing til, da jeg godt kan lide det let bitre og syrlige modspil til laksens og ostens fedme, uden alle mulige andre smagsindtryk som en mindre enkel salat ville give.

llfrOpskrift:

  • Ca 450 g fersk laks uden skind og ben – skåret i mindre stykker
  • 8 lasagneplader – gerne med spinat
  • 1 løg – finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 250 g frisk spinat
  • 5 dl madlavningsfløde – jeg brugte Arla 18%
  • 1/4 tsk friskrevet muskatnød
  • Salt og peber
  • 250 g ricotta
  • 3 modne tomater – skåret i skiver – tag eventuelt 2-3 skiver fra til pynt
  • 150 g gorgonzola

 

Klar løget i olivenolien på en dyb pande. Tilsæt hvidløg og spinat og steg, indtil spinaten er faldet sammen. Hæld madlavningsfløden på og krydr med muskatnød, salt og peber. Lad det simre et par minutter.

Kom lidt under halvdelen af “spinatfløden” i bunden af et ildfast fad (der passer i størrelse til 4 lasagneplader i hvert lag). Læg et lag lasagneplader og fordel laks, tomat og riscotta herpå i nævnte rækkefølge. Læg endnu et lag lasagneplader og kom resten af “spinatfløden” ovenpå. Fordel klatter af gorgonzola ovenpå spinaten og pynt eventuelt med et par skiver tomat øverst.

Bag lasagnen ca 40 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Dæk eventuelt med stanniol, hvis lasagnen er ved at blive for mørk.

lakselasagne fad uhel reEndvidere:

  • En enkel grøn salat med olie/eddike-dressing

 

Dekonstrueret lilla kartoffelsalat med rygeost, og grillede skaftkoteletter

lilla ks reNemlig havde lilla kartofler på tilbud, så sådan omgang kom i den virtuelle indkøbskurv sammen med en fynsk rygeost, der også var på tilbud. De lækre skaftkoteletter kom min datter hjem med fra en tur i DøgnNetto efter mælk i går aftes. Skaftkoteletter er hendes yndlingskød, så hun kunne ikke stå for et tilbud på 35 kroner for 2 store flotte eksemplarer. Menuen hjemme hos os opstår på den måde stort set altid af tilfældigheder, alt efter hvilke varer der lige er på tilbud eller ser ekstra tillokkende ud – kombineret med hvad vi har i forvejen af råvarer og de forrige dages rester. Mange mennesker er rigtig glade for madplaner, men det ville aldrig fungere hjemme hos os.

I dag blev menuen således en flot “dekonstrueret kartoffelsalat”, de lækre koteletter stegt på grillpande og feldsalat blot dryppet med lidt olivenolie og citronsaft.

lilla fad reDekonstrueret lilla kartoffelsalat:

  • 800 g lilla kartofler
  • 100 g rygeost
  • 3 dl yoghurt naturel
  • 4 spsk mayonnaise uden E-numre og mystiske smagtilsætninger
  • Ca 1 spsk eddike
  • 2 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber
  • ½ rødløg – finthakket
  • 1 bakke karse
  • 2 spsk finthakket persille

 

Kog kartoflerne med skræl i letsaltet vand, indtil de er møre. Lad dem dryppe godt af og læg dem så på et fad. Hak kartoflerne groft med en kniv og lad dem køle lidt af, imens du rører dressingen.

Rør en dressing af rygeost, yoghurt, mayonnaise, eddike, hvidløg, salt og peber. Dryp de afkølede kartofler med lidt af dressingen, og drys med rødløg, persille og klippet karse. Giv resten af dressingen til i en skål for sig.

lilla koteletSkaftkoteletterne blev blot gavmildt krydret med salt og peber i god tid inden, de kom på en gloende hed grillpande. De fik ca 5 minutter på hver side.

lilla tall 2Yderligere:

  • Eventuelt grøn salat dryppet med lidt olivenolie og citronsaft

Kyllingesalat med ris og avokado, samt spicy dressing med karry og mangochutney – Stop spild af mad

loOpskrift:

  • 2 kyllingebryster
  • Saft af ½ saftig lime
  • 2 tsk Sriracha chilisovs
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • Ca 5 dl kolde kogte ris
  • 1 hjertesalathoved – revet i mindre stykker
  • 1 stor (flerfarvet) gulerod – i tynde strimler – jeg brugte kartoffelskrælleren
  • 2 små avokado – skåret i både og vendt i lidt limesaft
  • 1 portion dressing med karry og mangochutney – se opskriften længere nede på siden.

 

Bland limesaft, chilisovs, salt og peber, vend kyllingebrysterne heri og lad dem marinere en halv times tid. Lav eventuelt dressingen i mellemtiden.

Steg kyllingebrysterne netop gennemstegte i lidt olie på en middelvarm pande (15-20 minutter alt efter størrelse), I mellemtiden – bland hjertesalat og ris sammen på et fad og arranger gulerod og avokado ovenpå.

Skær de færdigstege kyllingebryster i skiver og vend dem i stegeskyen, inden de lægges på salaten. Server med dressingen og eventuelt lidt groft brød.

karrydressing reDressing med karry og mangochutney:

  • 4 spsk cremefraiche
  • 3 spsk god mayonnaise uden E-numre og andre uvedkommende ingredienser
  • 3 spsk stærk mangochutney – hak den eventuelt lidt, hvis der er store stykker frugt.
  • 1 tsk Sriracha chilisovs
  • 2 tsk karry
  • 1-2 spsk eddike
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen til en dressing og lad den gerne trække lidt på køl.

bvb-mv

 

 

Butterdejstærte med ricotta, spinat, soltørret tomat og svampe

puf5-rereIndrømmet, denne ret er hverken speciel sund eller fedtfattig, men til gengæld smager den godt og er både nem og hurtig at lave – og så længe man ikke lever af butterdej slænget til med ost hver dag, så går det jo nok også endda.

Jeg serverede blot lidt feldsalat med en skarp olie/eddike-dressing med dijonsennep og hvidløg til, hvilket gav et godt modspil til alt det fede.

bvgOpskrift:

  • 3 plader butterdej
  • 150 g frisk spinat
  • 250 g ricotta
  • 1 æg
  • 5 spsk soltørret tomat i små tern
  • 2 tsk finthakket frisk timian
  • 125 g revet mellemlageret ost af Danbotype – jeg brugte en Tistrup 45+
  • Salt og peber
  • 1 spsk smør
  • 200 g champignons – skåret i kvarte

 

Varm den friske spinat på en pande, indtil den falder sammen. Lad den køle en anelse og pres alt væske ud af den. Hak spinaten og bland den med ricotta, æg, soltørret tomat, timian, halvdelen af osten, salt og peber

Læg butterdejspladerne på en bagepapir-beklædt bageplade, så de overlapper hinanden ganske lidt (langside mod langside) og rul så dejen en anelse ud. Med en bordkniv – rids hele vejen rundt langs kanten et par cm inde på dejen, så du nærmest tegner en ramme. Pas på at du ikke skærer helt igennem dejen. Prik dejen med en gaffel, men kun indenfor rammen og forbag den i 7-8 minutter på 200 grader i en forvarmet ovn. I mellemtiden – steg svampene på en tør pande, indtil de har afgivet væske og denne er kogt ind. Kom smør på panden og steg svampene gyldne heri.

Placer ricotta/spinatmassen på den forbagte butterdej (kun indenfor rammen) og læg svampene ovenpå i en stribe langs midten af tærten. Drys med den resterende ost og bag tærten ca 15 minutter i den 200 grader varme ovn. Hold øje med at den ikke bliver for mørk.

puf4 rerere

Fra libanesisk til indisk oksegryderet – Stop spild af mad

indisk 2 reI forgårs da vi fik en libanesisk inspireret oksegryderet, blev der en god rest til overs, og den blev med lidt tilføjelser til vores aftensmad i dag. Vi kunne selvfølgelig bare have spist den, som den var, men jeg synes altså at det er lidt sjovere at forvandle rester til en anden ret end den oprindelige. I de fleste tilfælde kan det gøres forholdsvis nemt ved at ændre krydringen og tilbehøret.

Den oprindelige gryderet var krydret med libanesisk baharat, som er en krydderblanding bestående af kanel, allehånde, nelliker, bukkehornsfrø, sort peber, muskatnød og ingefær. Tilsætter du kardemomme, laurbærblade og spidskommen og fjerner bukkehornsfrøene, så har du faktisk en indisk garam masala. De “overskydende” bukkehornsfrø er samtidig det krydderi, der giver almindelig karry sin karakteristisk smag, så det var jo mere end oplagt at sende gryderetten i retning af Indien med de ekstra krydderier og tilbehør – i form af ananas-raita, basmatiris og mango-chutney. Jeg ville have drysset gryderetten med ristede cachewnødder, men “nogen” havde spist dem, som jeg troede at jeg havde i skabet.

Dette indlæg er lig de fleste “Stop spild af mad-indlæg” ikke tænkt som en decideret opskrift, men derimod som inspiration til, hvordan man kan få brugt sine rester på en mere spændende måde. Mange danske og andre europæiske gryderetter vil også nemt kunne få et mere eksotisk præg med ekstra krydderier og andet tilbehør.

“Indisk oksegryderet”:

  • 1 tsk hel spidskommen
  • 5 grønne kardemommekapsler
  • 1 laurbærblad
  • 1 knips chiliflager
  • 1 spsk smør
  • Ca 7 dl libanesisk gryderet
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • Eventuelt en dåse kikærter – skyllet og drænet
  • Salt
  • 1 skvæt limesaft

 

Kværn eller stød spidskommen, kardemommekapsler, laurbærblad og chili til et nogenlunde fint pulver. Smeltet smørret på en dyb pande og svits krydderblandingen hurtigt heri. Tilsæt gryderetten, kokosmælk og eventuelt en dåse kikærter, hvis du har brug for at strække retten lidt. Varm det godt igennem og smag til med salt og lime.

bfAnanas-raita:

  • ½ lille ananas – skåret i små tern
  • Ca 2,5 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk limesaft
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 1 lille frisk rød chili – skåret i bittesmå tern
  • 3 spsk finthakket frisk mynte
  • En anelse salt

 

Rør alle ingredienser sammen og lad gerne trække på køl, imens resten af måltidet tilberedes.

Endvidere:

  • Basmatiris kogt efter anvisning på pakken
  • Stærk mangochutney
  • Eventuelt ristede cashewnødder til at drysse på retten.