Kirsebærkage – Stop spild af mad

Jeg havde en del kirsebærsovs tilovers fra juleaften og efter at have spist det på tyrkisk yoghurt de seneste par dage, fik jeg lyst til at forsøge mig med at bruge resten af det i en kage. Det kom der dette resultat ud af – et ikke så ringe resultat, hvis jeg selv skal sige det. Jeg serverede flødeskum til, men cremefraiche eller tyrkisk yoghurt vil også være lækkert til.

Opskrift:

  • 200 g blødt smør – tag lidt fra til at smøre fadet med
  • 3 dl sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 knips salt
  • 3 æg
  • 5 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 dl kirsebærsovs med hele kirsebær

 

Pisk smør, sukker, vanillesukker og salt sammen, til det bliver lyst og cremet. Pisk æggene i et efter et. Bland hvedemel og bagepulver og rør det i smør/sukker/ægge-blandingen. Kom dejen i et ovnfast fad (ca 20 x 30 cm) smurt med smør. Hæld kirsebærsovsen jævnt udover dejen og bland det let med en gaffel. Bag kagen i en forvarmet ovn på 180 grader nederst i ovnen i ca 40 minutter.

 

 

 

Hyldeblomst-sukker

Har du smagt hyldeblomstsukker? Hvis ikke, så skulle du se at få lavet om på dette. Min gode veninde og jeg lavede denne omgang hyldeblomstsukker forleden dag. Der er absolut ikke tale om “fast food”, men til gengæld er det ret hyggeligt at lave. Vi bagte også hyldeblomstpandekager – opskriften kan du se lige her.

Du kan bruge hyldeblomstsukker i blandt andet desserter, i te, på jordbær, blandet i danskvand eller prøv en skefuld i et glas kærnemælk.Opskrift:

  • 150 g hyldeblomster – kun de små hvide blomster
  • 1 kg rørsukker
  • Revet skal af 1 lime

 

Kom blomster, rørsukker og limeskal i en foodprocessor og kør det til en ensartet masse. Spred sukkermassen ud på bagepapirbeklædte bageplader i så tyndt lag, som du kan. Sæt pladerne i en 100 grader varm ovn i 3-10 timer (vores tog en evighed, da blomsterne var godt regnvåde og vi var vist heller ikke helt flinke nok til at sprede sukkeret ordentligt ud).  Jo mere tørt sukkeret er, des længere kan det holde sig, så hav tålmodighed.

Når sukkeret virker tørt, så sluk ovnen og lad sukkeret stå i ovnen nogle timer eller eventuelt natten over. Kom sukkeret i en foodprocessor og kør det så fint, som du ønsker. Det er svært at få helt ensartet, men man jo også gerne kunne se, at det er hjemmelavet. Opbevares i tætsluttende glas.

Endnu ikke helt tørt efter 8 timer i ovnen.

Sol og sommer på glas

Hyldeblomst-pandekager

Jeg elsker denne årstid, hvor alt står i fuldt flor eller er lige på trapperne. Hver dagen beser jeg mit (lillebitte) stykke land og nyder at “den lyserøde rose” igen i år har mindst 10000 knopper, at mine bede er fyldt af små spirer af de uendelig mange forskellige blomsterfrø jeg har smidt i foråret og at mine selvsåede chilier, peberfrugt, padronpebre, koriander, dild osv vokser som de skal. Det er endda ikke kun min egen mikrokøkkenhave, der byder på spiseligt, det gør den “vilde natur” omkring os også. Min gode veninde Henriette kom således forleden dag hjem til mig med en kæmpe portion hyldeblomster, som hun havde plukket, da hun luftede hund i et nærtliggende skovbryn. Blomsterne blev til disse pandekager og et stort glas hyldeblomstsukker, som du kan læse om i et indlæg snarest. Jeg er lidt bagud med at skrive indlæg, da min datter blev student i går, så vi har haft travlt med fejre. Mor er SÅ stolt og glad <3

Hyldeblomstpandekager:

  • 3 dl hvedemel
  • 3 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 knips salt
  • Revet skal af ½ citron
  • 75 g smeltet smør
  • 3,5 dl mæk
  • 8-10 hyldeblomstskærme
  • Flormelis til at drysse på de færdige pandekager.

 

Pisk hvedemel, æg, sukker, salt og revet citronskal grundigt sammen. Rør det smeltede smør i og efterfølgende mælken.

Del hyldeblomstskærmene i mindre buketter og klip de grove stilke væk. Rør blomsterne i dejen og sæt den på køl i ca 2 timer. Bag pandekagerne på en slip-let-pande, så behøver du ikke tilføre ekstra smør på panden.

Drys den øverste pandekage med flormelis igennem en si og server pandekagerne sammen med en skål ekstra flormelis.

Lidt vild natur

 

 

Toast med brombær, blå Castello, honning, timian og lavendel

toast-med-brombaer-mvDet er ikke den store energi, der præger værket i disse dage, da både min datter og jeg hoster og gør som gamle sælhunde og pudser næse i en lind strøm. Derfor valgte vi den helt nemme løsning til aftensmaden i går, men ikke desto mindre også den meget lækre løsning. Nemlig et par virkelig skønne toasts af filone-brød med en godt moden blå Castello, temmelig sure brombær og et provencalsk touch i form af honning, timian og lavendel. For at bryde lidt med alt det fede og søde, spiste vi en helt enkelt salat blot med snittet romaine og en syrlig olie/eddike-vinaigrette til.

toat-med-broembaer-og-castello-mvOpskrift:

  • 6 skiver filone-brød – alternativt andet “sydlandsk” hvedbrød f.eks ciabatta
  • 15 meget store og flotte brombær
  • 1 stk blå Castello
  • Ca 3 spsk smør
  • Ca 1 tsk tørret timian
  • 2-4 spsk flydende honning – mængde alt efter hvor sure brombær og sød en tand du har
  • 2-3 lavendelblomster – fnuldret mellem fingrene

 

Fordel brombærrene på halvdelen af brødskiverne. Smør den anden halvdel med blå Castello og læg dem sammen med skiverne med brombær. Smør toast’ne med smør på begge sider og drys med timian. Læg toasts’ne på en bagepapirbeklædt bageplade med ostedelen øverst. Bag toasts’ne i en 200 grader varm ovn, indtil brødet er gyldent og sprødt og osten er smeltet. Dryp de færdigbagte toasts med honning og drys med lavendel. Server straks. Giv eventuelt lidt ekstra honning i en skål og en simpel salat med olie/eddike-vanaigrette til.

 

 

Baileys med friske hindbær

hindbaer-m-b-reIdéen til denne lækre, men helt enkle cocktail med Baileys og friske hindbær kan jeg desværre ikke selv tage æren for, men det forhindrer mig heldigvis ikke i at dele den med jer. Jeg tror jeg så den i en reklame for Baileys for et par år siden, men hæng mig ikke op på det.

I dag ville skæbnen så, at jeg havde både Baileys og friske hindbær og så skulle kombinationen da afprøves. Jeg kunne naturligvis ikke huske de nøjagtige mål, så dem har jeg sjusset mig til (ha ha). Resultatet blev en lækker sød og cremet sag med et syrligt strejf af sol og sommer og den kunne meget nemt gå hen og blive sommerens alkoholiske hit herhjemme.

Opskrift:

  • 125 g friske hindbær
  • Masser af knust is
  • 2 dl Baileys

 

Fordel hindbærene i 2 glas og mos dem med bagsiden af en ske. Fyld glassene godt op med knust is og hæld forsigtigt 1 dl Baileys i hvert glas. Server straks.