Kylling stegt med indisk kryddersmør, samt ris og hot aubergine-curry med birkes

birk REDen stod på indisk inspireret mad hos os i dag. Saftig kylling smurt med “indisk kryddersmør” og en skøn vegetarisk curry med aubergine -hot, men cremet, jævnet med fløde og birkes.

Hvis du er vegetar eller blot har lyst til et måltid uden kød, så kan du sagtens spise aubergine-curryen alene sammen med ris. Du kan i så fald eventuelt kommer en dåse kikærter i retten for mere protein og fylde.

birk kyll 2 reKylling med “indisk kryddersmør”:

  • 1 kylling à 1600 g
  • 3-4 spsk blødt smør
  • 3 spsk garam masala
  • Salt og peber

 

Bland smør og garam masala. Dup kyllingen tør og fordel smørret udover den. Krydr med salt og peber.

Læg kyllingen i et ovnfast fad og steg den ca 1 time og 15 minutter i forvarmet ovn på 200 grader. Dryp kyllingen med stegeskyen et par gange undervejs.

birk tæt reAubergine-curry:

  • 2 auberginer – skåret i store tern
  • 4 spsk olie
  • 1 spsk frisk revet ingefær
  • 1 spsk frisk revet hvidløg
  • 5 dl vand
  • 1 portion aubergine-curry-masala – se opskrift længere nede på siden
  • 3 dl piskefløde
  • Ca 1  spsk granatæble-melasse
  • Ca 1 spsk sukker
  • Salt
  • Eventuelt lidt grofthakkede pistacienødder og frisk mynte eller koriander til pynt

 

Steg aubergine-ternene gyldne i olie i en gryde. Tilsæt ingefær og hvidløg og steg endnu et minut. Tilsæt vand og aubergine-curry-masala’en og vend det godt rundt. Læg låg på gryden og lad retten simre ca 35 minutter eller indtil auberginen er meget mør.

Hæld piskefløden i retten og lad den simre uden låg, indtil konsistensen er ret tyk. Sovsen må gerne skille. Smag til med granatæble-melasse, sukker og salt

birk masala reMasala til aubergine-curry:

  • 2 spsk hvide birkes
  • 1 spsk korianderfrø
  •  1½ tsk hel spidskommen
  • 1-1½ tsk chiliflager
  • ½ tsk bukkehorn
  • ½ tsk brune sennepsfrø
  • ½ tsk stødt gurkemeje

 

Rist alle krydderier – undtaget gurkemeje – på en varm pande, indtil birkesfrøene begynder at poppe. Pas endelig på at krydderierne ikke bliver brændte, så bliver de uspiselige bitre. Lad krydderierne køle lidt, inden de stødes eller kværnes til et pulver. Bland gurkemejen med de andre krydderier.

Endvidere:

  • Basmatiris kogt efter anvisning på pakken
  • Lidt frisk grønt – jeg gav tomat, agurk, rødløg og limebåde til
  • Eventuelt naanbrød

Cremet og fyldig suppe med majs, kartofler og laks

majssuppe reI dag stod der igen en suppe på menuen – en fyldig “alt i én-suppe” med både laks, kartofler, majs og andet grønt i. Udover at den smager rigtig godt og er nem at lave, så synes jeg også at farverne gør en glad i låget. Suppen mætter rigeligt i sig selv, så jeg serverede ikke brød eller andet til. Suppen smager iøvrigt også godt uden laks, hvis du er vegetar eller blot har lyst til et måltid uden kød/fisk.

Opskrift:

  • Ca 300 g fersk laks – skåret i mundrette stykker
  • 1 porre – halveret på langs og skåret i tynde skiver
  • 2 forårsløg – fintsnittet
  • 1 gulerod – skåret i små tern
  • 1 stængel bladselleri – skåret i små tern
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • ½ tsk tørret timian
  • 1 laurbærblad
  • ½ tsk chiliflager + ekstra til pynt
  • 1 spsk smør
  • 5-6 mellemstore kartofler – skrællet hvis nødvendigt og skåret i kvarte
  • 7,5 dl vand
  • 3 grøntsagsbouillonterninger – smuldret
  • 5 dl madlavningsfløde – jeg brugte Arla 18%
  • Ca 300 g majs – fra frost
  • Salt og peber
  • 1 bundt purløg

 

Steg porre, forårsløg, gulerod, bladselleri, hvidløg, timian, laurbærblad og chiliflager et par minutter i lidt smør i en gryde, uden at det tager farve. Tilsæt kartofler, vand og bouillonterninger og lad det koge under låg, indtil kartoflerne er 4-5 minutter fra at være møre.

Tilsæt madlavningsfløde og majs og lad suppen småkoge 4-5 minutter. Vend laksen forsigtigt i suppen, tag gryden af blusset og læg låg.  Lad laksen tilberedes i en den varme suppe – det tager 3-5 minutter og giv den hellere for lidt end for meget.

Pynt suppen med fintklippet purløg og eventuelt lidt chiliflager og server.

ms re

Suppe med friske bøgehatte og blandede tørrede skovsvampe, samt pitabrødchips med tomatsmør

bøge reEn god svampesuppe går man sjældent galt i byen med. Dagens udgave med både friske bøgehatte og tørrede skovsvampe er da heller ingen undtagelse. Den er dejlig fyldig og med masser af umami, selvom den er helt vegetarisk. Server suppen sammen med de superlækre sprøde “pitabrødchips” med tomatsmør, så vil jeg næsten garantere at selv den mest inkarnerede kødspiser ikke vil tænke over at der ikke er kød i retten.

Svampesuppe:

  • 30 g blandede tørrede skovsvampe
  • 3 dl vand + 4-5 dl vand
  • 1 spsk olivenolie
  • 150 g frisk bøgehatte
  • 1 løg – groft hakket
  • 1 fed hvidløg – finthakket
  • 1 tsk herbes de Provence
  • ½ tsk karry
  • 3 grøntsagsbouillonterninger
  • 2,5 dl fløde – jeg brugte piskefløde
  • Salt og peber

 

Start med at lægge de tørrede svampe i blød i 3 dl koldt vand i mindst 1 time. (Forbered eventuelt pitabrødchips’en i mellemtiden).

Brun bøgehattene i lidt olivenolie i en gryde. Tag  ca 1/3 af de brunede svampe fra og læg dem til side. Tilsæt løg, hvidløg, herbes de Provence og karry og steg yderligere 4-5 minutter uden at det tager nævneværdigt farve.

Tilsæt de udblødte svampe og iblødsætningsvandet, men undlad den sidste sjat, der kan indeholde urenheder. Smuldr bouillonterningerne i suppen, tilsæt 4,5 dl postevand og lad det simre ca 15 minutter. Blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløden og de hele bøgehatte og kog yderligere 5 minutter. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis du synes at suppen er for tyk. Smag til med salt og peber og server.

bøge chips rePitabrødchips med tomatsmør:

  • 3 pitabrød
  • 50 g blødt smør
  • 2 spsk tern af soltørret tomat
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

Blend smør, soltørret tomat, hvidløg, salt og peber til en nogenlunde homogen masse. Del pitabrødene i “overe” og “undere” og smør dem med tomatsmørret. Skær hver i 4 stykker og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag pitabrødchipsene sprøde i en 200 grader varm ovn – det tager omkring 5 minutter.

bø re

“Kartoffelklatkager” med chili, cheddar og forårsløg – Stop spild af mad

klatt nyDu kender sikkert godt det med at man får lavet for mange “ovnkartofler”, fordi man lige napper et par kartofler mere for at være helt sikker på at der nu er nok. Når familien så er spist af, så står man med de samme to kartofler i overskud, som ikke er nok til endnu en omgang ovnkartofler og de egner sig heller ikke særlig godt til kartoffelmadder. Faktisk er de lidt triste, men man smider jo ikke mad ud, så de ender i køleskabet, hvor de får lov at ligge, indtil de afgår ved døden. Men det er rigtig dumt, de kan nemlig trylles om til lækre “kartoffelklatkager”, der kan spises f.eks som en lun snack, sammen med suppe eller kolde i madpakken.

klat rå re

En kedelig rest “ovnkartofler” fra i forgårs. Oprindeligt krydret med herbes de Provence, salt og peber.

klat rereny“Kartoffelklatkager”:

  • “Ovnkartofler” svarende til ca 2 bagekartofler
  • 1 æg
  • 100 g cheddar – revet
  • 1 tsk chiliflager + eventuelt lidt ekstra til pynt
  • 2 +2 forårsløg – fint snittet
  • Salt og peber
  • Ca 1 dl hvedemel
  • Olivenolie til stegning
  • 1,5 dl tyrkisk yoghurt

 

Kør kartofler, æg, cheddar og chiliflager med en stavblender, indtil du har en nogenlunde homogen masse. Rør 2 fint snittede forårsløg i kartoffelmassen og smag til med salt og peber.

Form ca 15 “klatkager” og vend dem i hvedemel på begge sider. Steg klatkagerne gyldne i olivenolie på en pande ved middelvarme. Vend dem kun én gang undervejs.

Server kartoffelklatkagerne lune med en lille klat yoghurt, lidt forårsløg og eventuelt et lille drys chiliflager på hver.

Kyllingefrikadeller med avokado/feta-creme og lun salat af grøntsager med dårligt ry

dell2 rerreSøndagsmiddagen bød på små sprøde kyllingefrikadeller med en lækker avokado/feta-creme og en mættende “salat” af ærter, edamamebønner og majs – alle optøet fra frost og efterfølgende beriget med friske krydderurter mv.

Grøntsager fra frost anses af mange som kiksede og andenrangs og det er faktisk synd. Grøntsager fra frost er nemlig høstet på det tidspunkt, hvor de har allermest smag, vitaminer og antioxidanter. Faktisk har de i de fleste tilfælde mere af “al det gode” end friske grøntsager fra grønthandler eller supermarked. (Det samme gør sig iøvrigt gældende i endnu mere udpræget grad for diverse bær).

Samtidig er frosne grøntsager nemme at bruge og gør det lettere at undgå madspild, da man kan nøjes med at tage præcis den mænge frem, som man skal bruge. Derfor vil jeg gerne være med til at slå et slag for frosne grøntsager og lade dem komme ud af skammekrogen.

Kyllingefrikadeller:

  • 450 g hakket kyllingekød
  • 1 løg – revet
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 håndfuld persille – finthakket
  • 1 tsk herbes de Provence
  • ½ tsk friskrevet muskat
  • Salt og peber
  • 1 æg
  • Ca 2 små håndfulde hvedemel
  • Olivenolie til stegning

 

Rør alle ingredienser – undtaget hvedemel – sammen. Tilsæt melet lidt efter lidt, indtil farsen har en passende konsistens – den må gerne være lidt lind.

Form farsen med en ske til ca 15 frikadeller, som sættes på en pande med lidt olivenolie. Steg frikadellerne 4-5 minutter på hver side eller indtil de er gyldne og netop gennemstegte.

dell dress rereAvokado/feta-creme:

  • 2 avokadoer
  • 200 g blød feta
  • Saft af ½ citron
  • 2 fed hvidløg – presset
  • Peber

 

“Kør” alle ingredienser sammen til en creme med en stavblender.

dell reLun salat:

  • Saft af 1 citron
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1½ spsk fint revet løg
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber
  • Ca 4 håndfulde majs – fra frost
  • Ca 4 håndfulde fine ærter – fra frost
  • Ca 3 håndfulde edamamebønner – fra frost
  • 1 lille bakke karse – klippet
  • 4 spsk klippet purløg
  • 2 spsk hakket persille
  • 2 spsk hakket mynte

 

Bland i en skål en marinade af citronsaft, olivenolie, hvidløg, revet løg, spidskommen, chiliflager, salt og peber.

Kom majs, ærter og edamamebønner i en gryde og overhæld dem med kogende vand, så det lige dækker. Læg låg på og lad vandet koge op og koge i ca 1 minut. Dræn vandet grundigt fra grøntsagerne.

Bland grøntsagerne i marinaden. Vend de friske krydderurter i grøntsagsblandingen og smag til med eventuelt mere salt, peber eller citron.