Ostegratinerede rødspætter med rejer og krydderurter

Multietnisk lammegryderet og gulerod/bønne-salat

multiDagens lammegryderet og tilbehør kunne altså ikke helt bestemme sig, hvilket lands “cuisine” det skulle tage sit udspring i. Lidt Indien, en del Marokko, en skefuld Balkan,  et strejf Japan og et drys Skandinavien, men uanset så smagte det rigtig godt og så fik jeg også ryddet lidt ud i grøntsags-gemmerne. Du kan sagtens udskifte grøntsagerne i gryderetten med andre end dem, som jeg har brugt, men løg, hvidløg, ingefær og krydderierne er et “must”.

Lammegryderet:

  • 1200 g lammebov i ca 5×5 cm tern
  • 1 spsk olie
  • 1 stort løg – skåret i smalle både
  • 5 fed hvidløg – skåret i tynde skiver
  • 1 tommelstort stykke frisk ingefær – fint revet
  • 2 møg stærke tørrede røde chili
  • 4 laurbærblade
  • 6 hele nelliker
  • Ca ½ revet muskatnød
  • Salt og peber
  • 1 fennikel – halveret på langs og skåret i ½ cm tykke skiver
  • 1 squash – halveret på langs og skåret i 1 cm tykke skiver
  • 2 håndfulde shiitakesvampe
  • 5 dl madlavningsfløde
  • 3 håndfulde spæd bladbede – delt i enkelte blade

 

Klar løget i lidt olie i en stegegryde. Tilsæt hvidløg, ingefær, chili, laurbærblade, nelliker og muskatnød og steg et par minutter.

Kom kødet på og brun det – eventuelt af et par omgange – og krydr med salt og peber. Hæld vand på, så det dækker kødet halvt og lad det simre 1 time under låg.

Fjern låget og lad væsken koge næsten helt ind. Tilsæt squash og shiitake og steg 3-4 minutter. Hæld madlavningsfløde på og lad retten simre, indtil sovsen har en passende konsistens.

Smag til med salt og peber. Tag gryden af varmen og vend bladbede i retten.

gulerodbønnealatGulerod/bønne-salat:

  • 1 håndfuld grønne bønner
  • Salt
  • 1 stor gulerod
  • Saft af ½ citron
  • 50 g feta
  • 1 håndfuld pistacienødder – groft hakket

 

Kog bønnerne i vand tilsat lidt salt i 5-6 minutter og skyld dem straks i iskoldt vand, når de er færdigkogt. Skær bønnerne i mundrette bidder.

Skræl guleroden og snit den i strimler med en kartoffel/grøntsagsskræller. Bland bønner og gulerod og pres citronsaft udover dem.

Smuldr fetaen udover salten og drys med pistacienødder.

Endvidere:

  • Fuldkorns-bulgur kogt efter anvisning på pakken

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ostegratinerede rødspætter med rejer og krydderurter