Laksefrikadeller med svamperemoulade

Solide ketjap manis-marinerede nakkekoteletter og mango/ris-salat med spicy avokado/ingefær-dressing

nakke talSkærtorsdagsmiddagen bestod af solide nakkekoteletter, som jeg selv havde skåret ud af et stort stykke nakkefilet og derefter lagt i en marinade med ketjap manis, som er en sød indonesisk soyasovs. Til kødet fik vi en lækker og sommerlig mango/ris-salat med en spicy og cremet dressing af avokado.

kødNakkekoteletter marineret i ketjap manis:

  • 3 nakkekoteletter à ca 300 g
  • 5-6 spsk ketjap manis
  • 1  fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

Bland ketjap manis og hvidløg på en tallerken og vend kødet heri. Lad kødet trække i marinaden, imens du laver salaten og dressingen. Vend kødet et par gange undervejs.

Krydr kødet med salt og peber, og brun det på begge sider på en rygende varm grillpande. Skru ned på lav/middel varme og steg kødet yderligere ca 5 minutter på hver side. Lad kødet hvile et par minutter.

mangosMango/ris-salat:

  • 2 dl basmatiris
  • 1 stort løg – delt i kvarte og skåret i skiver
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber
  • 3-4 håndfulde blandede salater – jeg brugte feldsalat og spinat
  • 1 mango – skåret i mundrette tern
  • 1 rød peber – skåret i strimler

 

Kog risene efter anvisning på pakken, og steg imens løget gyldent og blødt på en pande i olivenolie. Krydr løget med chiliflager, salt og peber. Bland de kogte ris og de stegte løg på et fad og lad det køle af.

Vend den afkølede ris/løg-blanding med de blandede salatblade. Kom mango og rød peber i salaten uden at røre for voldsomt rundt.

avo dresSpicy avokado/ingefær-dressing:

  • 1 stor moden avokado
  • Saft af 1 lime
  • Saft af ½ citron
  • 1 frisk piri piri – med eller uden kerner, alt efter hvor stærkt du ønsker dressingen
  • 1 forårsløg – snittet
  • Frisk ingefær på størrelse med pegefinger – skrællet og grofthakket
  • 1 fed hvidløg – grofthakket
  • Salt og peber
  • Ca 1 dl vand

 

Blend alle ingredienser grundigt med en stavblender til en ensartet masse. Fortynd med vand, indtil dressingen har en passende konsistens. Smag eventuelt til med mere citron, salt og peber. Server separat til at dryppe på mango/ris-salaten.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laksefrikadeller med svamperemoulade