Skøn kalkungryde med rosenkål, æbler og bacon

Spanske muslinger

Vi spiser alt for få muslinger hjemme hos os. Selvom både jeg og begge børn er vilde med dem, de er sunde, hurtige at tilberede og til at betale, så har jeg det med at “glemme” dem i den daglige trummerum. Det skal er laves om på, så forvent flere blogindlæg om muslinger fra min front. Dagens muslinger er tilberedt med inspiration fra det spanske køkken med paprika og sprødstegt chorizo.

Opskrift:

  • 1½ kg blåmuslinger
  • 225 g chorizo – skåret i skiver
  • 1 stor stilk bladselleri – skåret i små tern
  • 1 stor gulerod – skåret i små tern
  • 1 stort løg – fint hakket
  • 5-6 fed hvidløg – fint hakket
  • 2/3 tsk hele fennikelfrø
  • 1½ tsk paprika
  • Salt og peber
  • 3 dl tør hvidvin
  • 5 dl fløde
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille – groft hakket
  • Hvedebrød

 

Skyl og skrub muslingerne godt med en stiv børste eller grov svamp. Kasser ødelagte muslinger og de muslinger, som ikke lukker sig ved et let bank mod køkkenbordet.

Steg chorizo-skiverne sprøde i en stor gryde. Tag dem op og læg til side. Steg bladselleri, gulerod og løg i det afsmeltede chorizofedt, indtil løget er blødt, men ikke brunt. Tilsæt hvidløg, fennikelfrø, paprika, salt og peber og steg endnu et minut.

Hæld hvidvin og halvdelen af fløden i gryden og lad det koge op. Tilsæt muslingerne, vend dem hurtigt rundt i den varme væske og kog dem under låg i 5 minutter. Tag muslingerne op og hold dem lune – kasser de muslinger, der ikke har åbnet sig.

Kom resten af fløden i gryden og kog det ind til en pasende konsistens. Smag til med salt og peber og kom muslingerne tilbage i gryden. Drys med den sprøde chorizo og persille. Server muslingerne sammen med godt hvedebrød til at suge den lækre “suppe” op med.

   

2 kommentarer

  • Lifestylebloggerne

    Hvor lækkert <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Mange tak 🙂 Jeg synes at muslinger på en eller anden måde virker så så lækre og lidt luksuriøse, selvom de faktisk ikke koster alverden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skøn kalkungryde med rosenkål, æbler og bacon