Endnu en Buddha bowl

Chili con carne af nakkefilet med mørk øl og rodfrugter

chili-i-skaal-reIkke et ondt ord om “hverdags-chili con carnen” lavet på en halv time af en omgang hakket oksekød, men der er nu noget særligt ved en gryderet, der har simret i timevis og har “vokset” sig mere og mere tæt og kraftfuld i smag og duft. Dagens chili con carne er netop sådan en ret med masser af kraft og saft og med kød så mørt at det falder fra hinanden. Øllet, de revne rodfrugter og friskkværnede krydderier bidrager til en endnu mere smagfuld ret. Jeg kan lide min chili con carne velkrydret uden at være hysterisk stærk, men du kan selv skrue op eller ned for styrken af chili efter præference.

chili-i-gryden-reOpskrift:

  • Ca 850 g nakkefilet – skåret i 5 cm x 5 cm tern
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stort løg – skåret i smalle både
  • 5 fed hvidløg – fint hakket
  • 1 spsk hele korianderfrø – stødt eller kværnet
  • ½ spsk hel spidskommen – stødt eller kværnet
  • 1 spsk usødet kakaopulver
  • 1 spsk paprika
  • 1 stort laurbærblad
  • Salt og peber
  • 1 frisk meget stærk chili – halveret
  • 1 lille dåse koncentreret tomatpuré
  • 1 gulerod – revet
  • 1 pastinak – revet
  • 1 persillerod – revet
  • 1 dåse flående hakkede tomater
  • 1 Newcastle brown ale – eller 33 cl anden mørk øl
  • 1 dåse bagte bønner i tomatsovs
  • 1 dåse blandede bønner – drænede
  • 1 dåse kidneybønner – drænede

 

Brun kødet i lidt olie i en stor stegegryde. Tilsæt løg og lad dem blive klare, inden hvidløg, koriander, spidskommen kakao, paprika, laurbærblad, salt, peber og den friske chili også tilsættes. Steg endnu et minut og tilsæt så tomatpuré, gulerod, pastinak og persillerod og steg yderligere et par minutter.

Kom flåede tomater og øl i gryden og lad retten simre i 2,5 timer under låg. Rør i retten og smag på “sovsen” indimellem. Når du synes at den er stærk nok, så fisk chilien op.

Med 2 gafler: riv kødet fra hinanden, så det trævles. Tilsæt bønnerne og lad retten simre yderligere 30 minutter, men nu uden låg. Hvis/når du synes, at retten er ved at være “fast” nok, så læg låget på igen. Spæd evt med lidt vand, hvis du synes at retten blev lige “fast” nok. Smag til med salt og peber og server retten med brune ris og resten af tilbehøret.

Endvidere:

  • Brune ris – kogt efter anvisning på pakken – alternativt groft brød
  • Kold cremefraiche
  • Majs – jeg brugte optøede fra frost
  • Rødløg – fint hakket
  • Frisk rød chili – skåret i tynde ringe eller små tern, alt efter styrke
  • Evt et drys frisk koriander, mynte eller persille

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en Buddha bowl