Herbes de Provence
Herbes de Provence er en af mine absolutte yndlings-krydderiblandinger. Den er som essensen af Provence puttet på glas – især hvis den er lavet på tørrede krydderurter, der rent faktisk smager af de krydderurter. Desværre smager de fleste færdigblandede udgaver mere af støv end Provence, hvis du da ikke lige er så heldig at have købt det “on location”. Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at blande det selv af tørrede krydderurter af god beskaffenhed. Det smager langt bedre, er langt billigere og så kan du få det, lige som du ønsker, for som med de fleste krydderiblandinger findes den i et utal af forskellige udgaver. Her får du opskriften, som jeg synes at det skal smage.
- 2 spsk tørret timian
- 2 spsk tørret merian
- 2 spsk tørret rosmarin
- 2 spsk tørret sar
- 2 spsk tørret lavendel
- 2 spsk tørret basilikum
- 1 spsk tørrede fennikelfrø
- 1 spsk tørret oregano
- 1 spsk tørret estragon
Bland alle krydderurterne sammen og opbevar dem mørkt i et glas med tætsluttende låg.
Skønt at der er andre der går op i gode krydderier, jeg har min specielle peberblanding men herbes de provence plejer jeg at købe færdig, nu skal di n blanding prøves.