Hummus med krydret hakket oksekød

Kødboller af gris i hot peanutsovs med sprød salat

peanutsovs skål2Thai inspirerede kødboller af glad gris i en cremet, men godt spicy peanutsovs serveret med jasminris og sprøde syrlige grøntsager  – what’s not to like?

peanutsovs tætKødboller af gris i hot peanutsovs:

  • 500 g hakket svinekød – jeg brugte 8-10 %
  • 1 forårsløg – fint snittet
  • ½ rød peberfrugt – skåret i små tern
  • 3 fed + 2  fed hvidløg – presset
  • 1 spsk + 1 spsk fint revet ingefær
  • 1 spsk + 1 spsk rød karrypasta fra en thaikøbmand – ikke fra supermarked
  • 3 spsk + 2 spsk fiskesovs
  • 1 æg
  • 3 spsk hvedemel
  • 1 spsk smagsneutral olie
  • 2 tsk sesamolie
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • 3 spsk chrunchy peanutbutter
  • Saft af ½ lime
  • Evt. lidt koriander eller thaibasilikum og frisk rød chili til pynt

 

Bland forårsløg, peberfrugt, 3 fed hvidløg, 1 spsk ingefær, 1 spsk rød karrypasta, 3 spsk fiskesovs, æg og hvedemel grundigt sammen og ælt det i kødet. Lad farsen hvile i køleskab ca 30 minutter. (Lav salaten imens).

Form farsen til ca 15 kødboller og steg dem gyldne på alle sider i lidt smagsneutral olie – ca 12 minutter i alt. (Lav peanutsovsen imens).

Svits hurtigt 2 fed hvidløg, 1 spsk ingefær og 1 spsk rød karrypasta i sesamolie. Tilsæt kokosmælk og peanutbutter, og lad det simre 2-3 minutter under jævnlig omrøring, så peanutbutteren opløses.

Tilsæt 2 spsk fiskesovs og limesaft, og lad sovsen simre yderligere 2 minutter. Smag til med eventuelt mere fiskesovs og/eller limesaft.

Læg de færdigstegte kødboller i en skål og hæld den varme peanutsovs over. Pynt eventuelt med koriander/thaibasilikum og lidt frisk rød chili.

peanutsalatSprød salat:

  • 1½ rød peberfrugt
  • 1 stor gulerod
  • ½ stor agurk
  • 2 forårsløg
  • Saft af ½-1 lime
  • 1 lille håndfuld peanuts

 

Ordn grøntsagerne og skær dem i smalle skrå strimler. Bland grøntagerne og limesaft i en skål, og drys med peanuts.

Yderligere:

  • Jasminris kogt efter anvisning på pakken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hummus med krydret hakket oksekød