Lynhurtig sandwich med ovnbagt laks

Appelsinkylling med couscous

appelsinkylMåske havde det været mere passende at dette indlæg handlede om boller og lagkage – det er nemlig bloggens 1 års fødselsdag i dag, men det må altså blive en anden god gang. Jeg vil nu alligevel gerne takke både de læsere, der har fulgt mig fra start og dem der er kommet til i løbet af det første år. Jeg håber at I har lyst til at hænge på et år mere – det har jeg ihvertfald.

Nå, men menuen stod altså ikke på lagkage, men derimod kylling med appelsin. Jeg havde nemlig nogle appelsiner, der var blevet lidt triste at se på og så appellerer de altså mere til at komme i en varm ret end at blive spist rå. Sådan nogle lidt indsunkne appelsiner er oftest supersaftige, så smid dem endelig ikke ud.

appelsinkyl fadOpskrift:

  • 1 kylling – delt i 8 stykker
  • Saften af 3 saftige appelsiner
  • 1 tsk hel spidskommen – stødt eller kværnet
  • 1 tsk hele korianderfrø – stødt eller kværnet
  • 1 tsk fennikelfrø – stødt eller kværnet
  • 2 tsk chiliflager
  • 1 spsk paprika
  • 2 tsk oregano
  • Salt og peber
  • 1 kyllingbouillonterning – smuldret
  • 2-3 fed hvidløg – finthakket
  • 3 gulerødder – skåret i mundrette stykker
  • 2 stængler bladselleri – skåret i ca 2 cm stykker. Gem toppen til pynt.
  • 1 stor rød peber – delt i 4 og skåret i strimler
  • 1 stort løg – skåret i smalle både
  • 1 kyllingbouillonterning – smuldret
  • 3,5 dl madlavningsfløde

 

Læg kyllingstykkerne i et ovnfast fad og pres appelsinerne udover dem – det gør ikke noget, hvis lidt af appelsinkødet kommer med. Bland spidskommen, koriander, fennikel, chiliflager, paprika og oregano, og krydr kyllingen med blandingen – hold en lille smule tilbage til grøntsagerne

Fordel hvidløg og bouillonterning i fadet rundt om kyllingstykkerne. Placer også gulerødder, bladselleri, rød peber og løg imellem kyllingstykkerne. Krydr både kylling og grøntsager med salt og peber, og grøntsagerne med resten af krydderiblandingen.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 40 minutter. Tag fadet ud og dryp kødet med skyen. Hæld madlavningsfløden over grøntsagerne og sæt fadet i ovnen endnu ca 10 minutter.

Yderligere:

  • Couscous eller bulgur kogt efter anvisning på pakken
  • Evt friske både af appelsin

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynhurtig sandwich med ovnbagt laks