Mørksej med persille/parmesan-panade bagt på en bund af squash, serveret med nye kartofler og tomatberiget flødesovs

moerksej-med-parmesan-reDen stod på en dejlig nem fiskeret hos os i går. Saftig mørksej med et låg af sprød parmesan/persille-panade, en skøn flødesovs og nye (udenlandske) kartofler. Nu fik vi jo retten på en almindelig dødsyg tirsdag, men den egner sig også fint til gæster, især hvis det gerne må være lidt nemt og ikke behøver at vælte budgettet.

moerksej-raa-vendtMørksej med parmesan/persille-panade:

  • Ca 500 g mørksejfilet delt i 4 stykker
  • 1-2 spsk smør
  • 2 squash – gerne i hver sin farve – skåret i tynde skiver
  • Salt og peber
  • 100 g parmesan – skåret i mindre stykker
  • 2 store håndfulde persille
  • 2 små fed hvidløg – groft hakket

 

Smør bunden af et ovnfast fad med smør, fordel squashskiverne i 4 bunker og læg dem, som vist på billedet ovenfor. Krydr både squash og fisk med salt og peber og placer et stykke fisk ovenpå hver “squash-bund”.

Blend parmesan, persille, hvidløg og lidt peber i en foodprocessor eller minihakker til en panade med en konsistens som på billedet. Fordel panaden på de 4 fiskestykker og sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 12 minutter eller indtil fisken er knap gennembagt (hellere for lidt end for meget). (Lav sovsen imens).

Tomatberiget flødesovs:

  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • ½ tsk tørret timian
  • 5 dl fløde – jeg brugte piskefløde
  • 1 god fiske- eller grøntsags-bouillonterning – Smuldret
  • 6 -10 cocktailtomater afhængig af størrelse
  • Salt og peber

 

Svits tomatpuréen 1 minut i en gryde. Tilsæt timian, fløde og bouillonterning og lad det simre uden låg i 4-5 minutter. I mellemtiden – del tomaterne i halve og fjern kerner og membraner. Skær tomatkødet i små tern på ca 1 x 1 cm.

Hvis sovsen endnu ikke har den rette konsistens, så lad den simre lidt længere – ellers tilsæt tomattern og smag til med salt og peber. Server sovsen til fisken og kogte (nye) kartofler.

Endvidere:

  • Kogte (nye) kartofler

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling i gryde med røget paprika, hvidvin og flødefraiche, samt syrlig rosenkål/squash-salat og røde ris