Baharat-krydret oksegryderet med aubergine, og appelsinsalat med mynte og feta

hdMiddagen i dag bød på en libanesisk inspireret gryderet med strimler af okseinderlår, aubergine og libanesisk baharat, som du kan læse om her. Til gryderetten  fik vi bulgur og en flot salat med appelsiner (som er ved at være rigtig gode igen), frisk mynte og cremet feta. En libanesisk husmoder ville givetvis ryste opgivende på hovedet, men ikke desto mindre smagte det dejligt.

Libanesisk inspireret gryderet med aubergine:

  • 500 g okseinderlår i strimler
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk libanesisk baharat – alternativt 1-½ tsk hver af stødt kanel,  stødt allehånde, stødt nellike, stødt bukkehorn, stødt sort peber, stødt ingefær og friskrevet muskatnød
  • 1 godt knips chiliflager
  • Salt
  • 1 løg – skåret i smalle både
  • 1 porre – skåret i ringe
  • 1 aubergine – skåret i mundrette tern
  • 3 gulerødder – skåret i skiver
  • 1 tommelfingerstort stykke frisk ingefær – finthakket
  • 3-4 fed hvidløg – finthakket
  • 1 dåse flåede tomater + 1 dåse vand
  • Lidt friske mynteblade
  • 1 frisk chili – skåret i tynde skiver
  • Ca 3 dl tyrkisk yoghurt
  • Bulgur kogt efter anvisning på pakken

 

Brun kødet grundigt i olivenolie og krydr med baharat, chiliflager og salat. Tilsæt løg, porre og aubergine og steg yderligere ca 5 minutter. Kom gulerødder, frisk ingefær og hvidløg i gryden og steg endnu et par minutter, inden flåede tomater og vand tilsættes. Lad retten simre ca 1 time. Smag til med salt og pynt med mynteblade og frisk chili. Server med appelsinsalaten, bulgur og en klat kold yoghurt.

bh1Appelsinsalat med mynte og feta:

  • 1 hjertesalathoved – plukket i mindre stykker
  • 2 håndfulde rucola
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 2½ appelsiner – uden skræl og skåret i skiver + saften af ½
  • 1 rødløg – skåret i tynde ringe
  • Ca 75 g feta – smuldret
  • 8-10 sorte oliven med sten

 

Bland hjertesalat, rucola og mynteblade i en skål og pres appelsinsaft udover.. Arranger appelsin, rødløg, feta og oliven indbydende ovenpå salaten.

 

Spansk tortilla med chorizo, samt pimpede sardiner og andet godt

sardiner æDen kører ikke altid for hurtigt på min øverste etage – ihvertfald var jeg kommet til at bestille dobbelt portion æg hos min “æggemand”, således at jeg i går aftes var den lykkelige ejer af ikke mindre end 33 æg. Nu kan æg jo sagtens holde sig, men de fylder godt i et i forvejen for småt køleskab. Derfor var det givet at aftensmaden i dag skulle være noget med æg.

Det blev til en spansk tortilla med kartofler, løg og chorizo – akkompagneret af  lidt spanske lækkerier, solmodne tomater, lækre oliven, virkelig god olivenolie, lunt ciabattabrød og sardiner fra dåse tilført lidt mere spræl. Med andre ord – tapas uden alt for meget besvær.

tortilla reTortilla med chorizo:

  • Ca 175 g (stærk) chorizo – skåret i tykke skiver og halveret
  • 4 kartofler – skåret i 2-3 cm tern
  • 1 rødløg – delt i kvarte og skåret i skiver
  • 1 tsk finthakket frisk rosmarin
  • Salt og peber
  • 9 æg
  • ½ dl letmælk
  • En håndfuld rucola

 

Steg chorizo-stykkerne let sprøde på en pande, der kan gå i ovnen. Tag chorizo’en af panden og læg til side. Steg løg og kartofler møre i det afsmeltede chorizo-fedt og krydr med rosmarin, salt og peber.

Pisk æg, mælk og lidt salt og peber sammen. Bland chorizo’en med løgene og kartoflerne på panden og hæld æggemassen over. Ryst panden, så æggemassen fordeler sig jævnt. Sæt panden i en forvarmet ovn på 200 grader i 10-12 minutter, indtil æggemassen er stivnet og gylden. Lad tortilla’en køle lidt af og vend den så ud på en tallerken eller lignende og pynt med lidt rucola.

Sardinerne:

  • 2 dåser sardiner i olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 lille håndfuld persille – fint hakket
  • Salt og peber
  • 10 cherrytomater i forskellige farver – skåret i mindre stykker

 

Hæld olien fra sardinerne i en lille skål og pisk den til en marinade sammen med citronsaft, hvidløg, persille, salt og peber. Bland tomaterne i marinaden.Læg sardinerne i et lille fad og hæld tomater og marinader over.

slSpanske lækkerier:

  • Manchego
  • Serrano
  • Lomo
  • Chorizo

 

æll

Yderligere:

  • Brød
  • Oliven
  • Olivenolie
  • Citron i både
  • Tomater
  • Mandler
  • Tapanade

Parmesangratineret laks og grønt i spicy flødesovs – Stop spild af mad

laks-salsa-rereGod fersk laks er normalt ikke hel billig, men min fiskehandler sælger ofte til 100 kr pr kg de lidt uens stykker, der bliver til overs, når laksen skal skæres ud til fine lige stykker. Det er en rigtig god pris for fersk laks, der ikke fejler det fjerneste – altså udover at den ikke er i ét stort stykke, men i tern på 5-7 cm. Indimellem skærer man  jo ovenikøbet fisken i mindre stykker under tilberedningen og oftest betyder det det jo i virkeligheden ikke det store for rettens udfald, om fiskestykkerne er i den ene eller anden form eller størrelse. Ihvertfald er det fint til hverdag og så kan man jo bruge de sparede pengene til at købe andre lækkerier hos fiskemanden.

I dag blev 500 g sådanne laksetern sammen med “alt godt fra oprydning i grøntsagsskuffen”, en gnaling parmesan og en madlavningsfløde på “dato-tilbud” til lækker aftensmad til 3 voksne og en forkælet lille hund. Du kan sagtens bytte ud med andre grøntsager, men tomat og chili er et “must” for retten.

Opskrift:

  • 500 g fersk laks – skåret i store tern
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stor porre – skåret i ringe
  • 2 store gulerødder – skåret i stave
  • 1 håndfuld snittebønner – skåret i mundrette stykker
  • 1/3 broccoli – delt i buketter
  • 4 meget modne tomater – skåret i mindre stykker
  • 3 fed hvidløg – skåret i mindre stykker
  • 2 friske (meget) stærke chili – skåret i mindre stykker
  • 1 dusk frisk oregano
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 5 dl madlavningsfløde – jeg brugte Arla 18%
  • 1 grøntsagsbouillonterning – smuldret
  • Ca 50 g friskrevet parmesanost
  • Persilledrys til pynt

 

Læg laksen i et ovnfast fad og krydr gavmildt med salt og peber. Sæt til side.

Sauter porre, gulerødder, bønner og broccoli ca 5 minutter i lidt olivenolie på en dyb pande. I mellemtiden: Blend tomater, hvidløg, chili, oregano og basilikum til en jævn masse med en stavblender.

Hæld tomatblandingen på panden med grøntsager og lad den “stege” med et par minutter, inden madlavningsfløde og bouillonterning tilsættes. Lad retten simre, indtil fløden er tyknet lidt. Smag til med salt og peber, men husk at parmesanosten også er salt.

Hæld grøntsager og sovs over laksen i det ovnfaste fad og drys med revet parmesanost. Bag ca 20 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Drys med persille og server.

Yderligere:

  • Ris kogt efter anvisning på pakken

Salat med tre slags bønner og tuncreme

tuno rereI dag stod den på en fyldig salat med hele tre forskellige slags bønner – nemlig voksbønner, snittebønner og limabønner. Her til en virkelig lækker creme af tun rørt med mayonnaise og andre gode sager. Jeg gav også lunt ciabatta brød til, selvom salaten er ret mættende i sig selv.

tundressing reTuncreme:

  • 2 dåser tun i vand – drænet
  • 50 g kapers + lidt ekstra til pynt
  • 2 fed hvidløg – hakket
  • Saft af ½ citron
  • 4 ansjoser – groft hakket
  • Ca 125 g god mayonnaise uden E-numre eller andre uvedkommende ingredienser
  • Salt og peber

 

Blend tun, kapers, hvidløg, citronsaft, ansjoser og 1/3 af mayonnaisen  til en ensartet masse med en stavblender. Rør resten af mayonnaisen i med en ske og smag til med salt, peber og eventuelt mere citronsaft. Lad tuncremen trække på køl, imens salaten laves.

tunsalat reSalaten:

  • 2oo g friske snittebønner – nippede og skåret i mundrette stykker
  • 200 g friske voksbønner – nippede og skåret i mundrette stykker
  • 1 dåse limabønner – skyllet og drænet
  • 1 mini-romainesalathoved – revet i mundrette stykker
  • 1 lille håndfuld persillekviste
  • 10 cherrytomater – halveret
  • 10 sorte oliven med sten

 

Kog snittebønner og voksbønner i 6 minutter i letsaltet vand og overhæld dem straks med iskoldt vand. Lad dem dryppe godt af. Arranger alle ingredienser indbydende på et fad.

tun-tall-2-re2 reEndvidere:

  • Lunt ciabatta eller andet godt brød

Sandwich med flanksteak og østershatte à la crème

bdEfter en lang uge må fredagsmiddagen gerne være lidt nem, men samtidig også helst lidt lækker. Denne sandwich med saftigt oksekød og flødestuvede svampe lever til fulde op til begge krav.

Opskrift:

  • 1 flanksteak à  ca 400 g
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 spsk paprika
  • Salt og peber
  • 250 g østershatte – revet i mundrette stykker
  • 3 dl madlavningsfløde – jeg brugte Arla 18%
  • Saft af en kvart citron
  • 1 ciabattabrød à 300 g – lunet i ovnen
  • 2-3 håndfulde rucola
  • 6-8 cherrytomater – skåret i halve eller kvarte
  • 2-3 spsk hakket bredbladet persille

 

Krydr kødet på begge sider med hvidløg, paprika, salt og peber og lad det gerne trække en times tid på køkkenbordet.  Steg kødet på en varm (grill)pande 3-5 minutter på hver side, alt efter tykkelse på stegen og hvor rødt, du ønsker kødet.

Samtidig på en anden pande – brun østershattene let uden fedtstof. Tilsæt madlavningsfløde og citronsaft og lad svampestuvningen simre, indtil den har en passende konsistens. Smag til med salt og peber.

Skær stegen i tynde skiver på skrå – som når man skærer en røget lakseside. Del det lune brød i 3-4 stykker på langs og halvér stykkerne. Fordel rucola, flanksteak, den varme svampestuvning, stykker af tomat og persilledrys i brødet og server.

fx

    Newer posts