Fajitas med spicy bønneret, avokado og rørt gedeost

Kalvehaler braiseret i risvin og soya med porre og kinaradise

haler tal re I dag faldt jeg for et tilbud på kinaradiser – 1 for 16 kr og 2 for 15 kr. Nu er kinaradiser ikke den grøntsag, som jeg normalt bruger mest af, men nu hvor jeg har købt dem, så skal de naturligvis også bruges. Heldigvis holder de sig ret godt i køleskab og skal derfor ikke nødvendigvis spises begge to lige her og nu, men nu ved du ihvertfald, hvorfor kinaradiser vil fylde mere på bloggen end normalt.

I dag valgte jeg at bruge noget af den ene kæmperadise sammen med kalvehaler i en kinesisk inspireret ret med blandt andet risvin, soya, ingefær og stjerneanis og det var slet ikke så ringe endda.

haler reOpskrift:

  • 1 kg kalvehaler – delt i led
  • 3 spsk smagsneutral olie
  • Peber
  • 5 fed hvidløg – finthakket
  • Frisk ingefær på størrelse med 2 fingre – finthakket
  • 3-4 forårsløg – fintsnittet og delt i hvid og grøn del
  • 1 hel stærk rød chili – delt i 2
  • 5 hele nelliker
  • 4 hele stjerneanis
  • 1 stang kanel på størrelse med en lillefinger
  • Revet skal af 1 lime
  • 1 dl kinesisk soyasovs
  • 1 dl Shaoxing risvin – alternativt tør sherry
  • 2 dl oksebouillon
  • Ca ½ kinaradise – skåret i 1 cm tykke skiver, delt i kvarte
  • 2 store porre – skåret i ca 2 cm brede skiver på skrå

 

Brun halerne grundigt i olie i en stegegryde og krydr dem med peber. Tilsæt hvidløg, ingefær, den hvide del af forårsløgene, chili, nelliker, stjerneanis, kanel og limeskal og lad det stege med et par minutter, men pas på at det ikke branker. Tilsæt soyasosvs, risvin og bouillon, læg låg på gryden og lad retten simre 4 timer. Vend lidt rundt i retten et par gange undervejs.

Når der er 30 minutter tilbage af kogetiden, tilsæt da kinaradise og efter yderligere 15 minutter porrerne og kog dem med den sidste del af kogetiden. Smag til med soya eller salt og fjern eventuelt de hele krydderier i retten. Drys med den grønne del af forårsløgene og server retten med jasminris.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fajitas med spicy bønneret, avokado og rørt gedeost