Ovnbagt laks og fennikel med ostesovs

Rødvinsbraiseret oksebov med kartoffelmos

ox3Vejret har jo været mere efterår end sensommer idag, så jeg fik lyst til varmende simremad. Heldigvis havde min lokale kvickly-slagter oksebove på tilbud, og de egner sig jo netop fortrinligt til at simre i timevis med rødvin, grøntsager og duftende krydderier.

braiseret-ox2Rødvinsbraiseret oksebov:

  • 1 stk oksebov – min vejede 860 g
  • 1 spsk smør
  • Salt og peber
  • 1 stor porre  i ca 1 cm tykke skiver
  • 2 gulerødder i ca 2 cm tykke skrå skiver
  • 2 stængler bladselleri i ca 1 cm tykke skiver – brug også gerne bladene
  • ½ flaske kraftig tør rødvin
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 spsk herbes de Provence
  • 1 stang kanel
  • 2 stjerneanis
  • 2-3 laurbærblade
  • 1 stærk chili – halveret
  • Skræl af ½ appelsin. Du skal kun bruge det yderste orange og ikke det hvide. Brug evt en kartoffelskræller.

 

Krydr okseboven med salt og peber og brun den på begge sider i lidt smør i en stegegryde. Kom porre, gulerøder og bladselleri i gryden og steg yderligere 3-4 minutter. Tilsæt rødvin, flåede tomater, herbes de Provence, kanelstang, stjerneanis, laurbærblade, chili og appelsinskræl og bland det sammen. Lad retten simre for svag varme i ca 4 timer. Smag til med salt og peber.

Tag kødet op og skær det i mindre stykker. Det er nu så mørt at dette kan gøres med en gaffel. Server kødet med sovsen og grøntagerne fra stegegryden til en god kartoffelmos. Giv evt også en klat kold cremefraiche og grofthakket frisk persille til.

Kartoffelmos:

  • 1 kg skrællede kartofler i mindre stykker
  • 50 g smør
  • Ca 2 dl mælk
  • Friskrevet muskatnød
  • Salt og peber.

 

Kog kartoflerne møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre. Mos kartoflerne med et kartoffeljern eller stød dem med et piskeris. Tilsæt smør og varm mælk og bland det godt sammen med mosen. Smag til med muskatnød, salt og peber.

Jeg fik iøvrigt en lille rest til overs, som er røget i fryseren og på et senere tidspunkt skal forvandles til chili con carne.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagt laks og fennikel med ostesovs