Små pandekager med five spice-krydret andebryst, sprødt grønt og peanutsovs

Snasket burger med Havarti og lækker mayo med oliven, syltet peberfrugt og hvidløg

burger-reDer stod en god snasket burger på menuen hos os i går. En god fuldkornsbolle med bøf af saftigt hakket oksekød, rigelige mængder smeltet ost, lidt grønt, lidt ketchup og god klat mayo med bla. små tern af oliven, syltet peberfrugt og hvidløg. Jeg synes absolut, at du skal prøve den.

Opskrift:

  • 400 g hakket oksekød med ca 10% fedt
  • Salt og peber
  • Lidt olie til stegning
  • 2 tykke skiver Havarti
  • 6-10 cherrytomater – skåret i skiver eller halve
  • 1 rødløg – skåret i tynde ringe
  • 1 hjertesalathovede – delt i blade og befriet for de værste stokke
  • Ca 2 spsk ketchup
  • 1 portion mayo med oliven, syltet peberfrugt og hvidløg – se opskriften længere nede på siden
  • 2 fuldkornsburgerboller – varmet efter anvisning på pakken

 

Form kødet til 2 flade bøffer og krydr med salt og peber. Steg bøfferne gyldne på den ene side og vend dem med den stegte side op ad. Læg en skive ost på hver bøf og steg videre, indtil kødet er netop gennemstegt og osten smeltet.

Kom lidt ketchup på hver “underbolle” og læg en bøf på hver. Fordel resten af fyldet i de to burgere og server.

kryddermayo-reMayo med oliven, syltet peberfrugt og hvidløg:

  • 4 spsk god mayonnaise uden E-numre og andet hejs
  • 15 mildsmagende sorte oliven uden sten – i små tern
  • 3 spsk syltede peberfrugter – i små tern
  • 1 stort fed hvidløg – presset
  • 1 tsk worchestershire sauce
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser sammen. Lad gerne mayo’en trække lidt på køl.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små pandekager med five spice-krydret andebryst, sprødt grønt og peanutsovs