Tærte med ricotta, løg og andet godt
Det er jo meatless monday, så menuen stod på en virkelig lækker vegetarisk tærte med bund af filodej og naturligvis en salat til.
Tærte med løg, ricotta og andet godt:
- 4 ark filodej
- 1 spsk smeltet smør
- 5 æg
- 1 tsk friskrevet muskatnød
- Salt og peber
- Ca 150 g frossen spinat – optøet og knuget fri for vædske
- 6 spsk soltørrede tomater i olie – i små tern.
- 250 g ricotta
- 2 løg i ½ cm skiver
- 60 g lagert Bella donna-ost – revet eller i flager
Pisk æggene let med muskatnød, salt og peber. Bland spinat og tern af soltørret tomat i æggemassen.
Smør et stort tærtefad med lidt smeltet smør. Beklæd tærtefadet med 2 ark filodej lagt sammen. Smør dejen med lidt smør og læg de 2 sidste ark filodej i tærtefadet forskudt af de første 2. Klip de værste overskydende hjørner af filodejen.
Kom ægge/spinat-massen i tærtefadet. Læg løgskiverne ovenpå æggemassen og drys med Bella donna-ost. Fold dej kanten pænt ned hele vejen rundt. Bag tærten midt i ovnen på 200 grader i ca 45 minutter.
Dagens salat bestående af iceberg, fintsnittet blegselleri, agurk, gulerødder og henkogte ferskner med dressing af fløde, appelsin- og citronsaft og lidt honning.
Ingen kommentarer endnu