Svinekød i hoisinsauce

Nasi goreng

Nasi-GnyJeg havde en stor rest ris tilovers fra igår og da jeg jo ikke smider mad ud, så blev risene grundlaget for valg af i dags menu. Det blev til endnu en asiatisk ret, denne gang indonesiske stegte ris.

Ingredienser:

  • Marinade:
  • 4 spsk mørk salt soyasovs
  • 4 spsk ketjap manis
  • 4 spsk fiskesovs
  • 1 spsk sambal oelek
  • 1 spsk neutral olie
  • 1 spsk fivespice-krydderi
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 laurbærblade – smuldret.
  • 6 fed hvidløg – finthakket
  • 2 forårsløg – finthakket
  • Saft og revet skal af 2 lime
  • 1 frisk rød chili – finthakket.

 

  •  Fyld:
  • Kogte kolde ris af ca 150 g brune ris
  • 600 g kyllingeinderfilet i mindre stykker
  • 100 g rejer
  • 3 æg
  • 2 gulerødder i små tern
  • 6 blade kinakål i strimler
  • 1 krus ærter
  • 2 håndfulde bønnespirer
  • 3 forårsløg – hakket

 

Bland marinaden og læg kyllingstykkerne i denne i ca 30 minutter. Imellem tiden ordne grøntsagerne og steg en æggekage af æggene krydret med lidt salt og peber på en lille pande med et par dryp olie. Skær æggekagen i strimler og stil til side.

 Varm en stor gryde eller wok op og hæld kylling og marinaden på. Steg kyllingstykkerne ved høj varme et par minutter og rør lidt rundt indimellem. Kom grøntsager og rejer i gryden og steg videre 3-4 minutter. Tilsæt æggestrimlerne og vend dem rundt i retten og servér.

Indo dip

Giv peanuts, skiver af tomat og agurk, samt ekstra sambal oelek og en indonesisk dyppesovs til – sovsen laver du af ketjap manis, limesaft og tynde ringe af forårsløg og rød chili.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svinekød i hoisinsauce