Kylling i karry-suppe med ris og grønt

Flæskesteg med hasselback-kartofler med blåskimmelost, sovs og pæresalat

flæskesteg-tall n reSøndagsmiddagen bød på flæskesteg med sprød svær – ikke med brune kartofler og rødkål, men med hasselback-kartofler beriget med blåskimmelost, en pæresalat med selvplukkede hasselnødder og ikke mindst en lækker sovs. Stegen var en lille kompakt sag på 1000 g, som gav 6 pæne skiver.

steg-bræt rereSteg og sovs:

  • 1 kg nakkekam
  • 3 laurbærblade
  • Salt og peber
  • 1 gulerod – delt i 2
  • 1 løg – delt i 2
  • Vand
  • Eventuelt svinebouillon (vand+terning)
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 spsk ribsgelé
  • Ca 3 spsk sovsejævner
  • Kulør

 

Sørg for at sværen er ordentligt ridset, men pas på at du ikke kommer helt ned til kødet. Læg stegen i et ovnfast fad og krydr den grundigt med salt og peber – kom godt ned mellem sværene. Bræk laurbærbladene i lidt mindre stykker og sæt dem jævnt ned mellem sværene. Placér gulerod og løg rundt om stegen og hæld et par dl vand i bunden af fadet.

Sæt stegen i forvarmet ovn på 200 grader i en time. (En hovedregel er at en nakkekam skal have ca 1 time pr. kg. på 200 grader). Hæld evt. lidt mere vand i bunden af fadet undervejs, hvis det er ved at koge tør. Hvis sværen ikke er ved at være sprød, når der er gået 45 minutter, skru da op på 250 grader.

Tag stegen ud og lad den hvile et lunt sted, imens du laver sovsen. Dæk ikke sværen til, så risikerer du at den bliver blød.

Hæld stegeskyen i en lille gryde og skum den for fedt. Spæd op med vand eller svinebouillon(vand+terning), hvis du ikke synes at den smager af nok. Du skal have ca 3,5 dl i alt.

Tilsæt piskefløde og ribsgelé og lad det simre 3-4 minutter. Jævn sovsen til en passende konsistens med sovsejævner (eller  almindelig meljævning) og lad den simre endnu et par minutter. Farv sovsen med kulør og smag til med salt og peber.

kartofler-med-mug reHasselback-kartofler med blåskimmelost:

  • 8-10 mellemstore kartofler
  • 1-2 spsk smeltet smør
  • Salt og peber
  • 1 spsk herbes de Provence
  • Ca 50 g blåskimmelost – jeg brugte Danablu

 

Skræl kartoflerne og skær tynde skiver ca 2/3 ned i hver kartoffel. Krydr dem med salt, peber og herbes de Provence. Bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 1 time. Når der er ca 5 minutter tilbage af bagetiden, tag da kartoflerne ud af ovnen og smuldr blåskimmelosten jævnt udover dem. Bag kartoflerne de sidste 5 minutter eller indtil osten er gylden.

pæresalat rerePæresalat af blandede spæde salater, pærer, bladselleri og hasselnødder. Dressing af citronsaft rørt med lidt honning, salt og peber.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling i karry-suppe med ris og grønt