Kikærte/grøntsags-gryde med halloumi, beriget couscous og mynteyoghurt - Stop spild af mad

Nakkekoteletter med madagaskarpeber-creme, nye kartofler og sprød salat

kød fad re

Den stod på en af familiens livretter i går – nemlig store saftige nakkekoteletter med dejlig sprød stegeflade. Hertil fik vi nye danske kartofler, en enkel salat og en superlækker creme med grønne syltede madagaskarpeberkorn.

pebercreme re

Madagaskarpebercreme: 

  • 1 bananskalotteløg – finthakket
  • 100 g grønne peberkorn i lage – drænet vægt
  • 1 spsk smør
  • 1 fed hvidløg – finthakket
  • ½ dl cognac
  • 2-3 spsk Worcestershire sauce
  • 3 dl   cremefraiche 38%
  • 3 spsk finthakket persille
  • Salt og peber

 

Steg skalotteløg og peberkorn i lidt smør på en pande, indtil løgene er helt bløde og gyldne. Tilsæt hvidløg og steg yderligere 1 minut, men uden at det tager farve. Tilsæt cognac og Worcestershire sauce og lad det koge ind. Kom løg/peberblandingen i en skål og lad den køle af i køleskab. Bland den afkølede masse med cremefraiche og persille. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt mere Worcestershire sauce.

sprød salat rere

Dagens salat bestående af fintsnittet hjertesalat og radiser i små tern, dryppet med lidt citronsaft, salt og peber.

kød tæt re

Nakkekoteletterne blev i går blot penslet med lidt olivenolie og krydret med frisk citrontimian, salt og peber. Herefter fik de ca 7 minutter på hver side ved medium temperatur og fik efterfølgende lov at hvile ca 10 minutter.

Endvidere:

  • Kogte nye kartofler

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kikærte/grøntsags-gryde med halloumi, beriget couscous og mynteyoghurt - Stop spild af mad