Snasket burger med Havarti og lækker mayo med oliven, syltet peberfrugt og hvidløg

Kyllingesandwich med sprødstegt chorizo, karamelliserede løg og peberfrugter, samt chipotlemayo – Stop spild af mad

Jeg havde 4 ikke så store kyllingeoverlår tilovers fra aftensmaden i går. For lidt til at servere til endnu en aftensmad med “sovs og kartofler”, men heldigvis nok til et par solide kyllingesandwiches med lækre sprødstegte skiver af chorizo, karamelliserede løg og peberfrugter og en lækker “mayo” med chipotle og hvidløg. Har du ikke en rest kyllingelår, så kan du naturligvis stege dem til lejligheden. Mine kyllingeoverlår var krydret med tørret oregano, salt og peber og stegt ca 50 minutter i en 200 grader varm ovn.

Opskrift:

  • 4 stegte kylllingeoverlår – kød og skind pillet fra benene
  • Ca 200 g stærk chorizo – skåret i skrå skiver
  • 1 stort rødløg – skåret i både
  • 1 gul peberfrugt – skåret i strimler
  • 1 rød peberfrugt – skåret i strimler
  • Salt og peber
  • 4 spsk mayonnaise af god kvalitet
  • 2 psk cremefraiche
  • 2-3 spsk chipotle chilisovs
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 hjertesalathoved – delt i bladet og befriet for det værste af stokken
  • 1 semibagt cibattabrød – halveret på langs og skåret i 3 stykker

 

Steg chorizo-skiverne sprøde på en tør pande og læg dem til side. Steg løg og peberfrugter bløde og karamelliserede i det afsmeltede fedt fra chorizopølsen, uden at det tager væsentlig farve. Krydr med salt og peber.

I mellemtiden: Rør mayonnaise, cremefraiche, chipotle chilisovs, hvidløg, salt og peber sammen og bag brødet gyldent med skærefladen op ad i en 200 grader forvarmet ovn.

Smør de 6 stykker færdigbagt brød gavmildt med chipotlemayo’en og fordel salatblade, kyllingekød, peberfrugt/løg-blanding og chorizo på de 3 “underdele” og afslut med de 3 “overdele” brød.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snasket burger med Havarti og lækker mayo med oliven, syltet peberfrugt og hvidløg