Koteletter med cidersovs og salat med grønne bønner
Igår bad jeg min datter tage kød til aftensmaden i dag ud af fryseren, og ikke særligt overraskende valgte hun koteletter med skaft.
Koteletterne fik ca 6 minutter på hver siden på en godt varm grillpande. Forinden havde de fået godt med salt og peber. Jeg lod dem lige hvile et minutter inden servering.
Cidersovs:
- ½ lille løg – finthakket
- 1 tsk smør
- Ca 3 dl usødet æblecider
- 3 dl madlavningsfløde
- 1 bouillonterning.
- 1 spsk soyasovs
- 1 tsk finthakket rosmarin
- 1 spsk finthakket persille
- Salt og godt med peber
Klar løget i lidt smør. Tilsæt æblecider og kog det ind til ca det halve. Kom madlavingsfløde, bouillon, soyasovs og rosmarin i gryden og kog ind til passende konsistens. Tilsæt persille og smag til med salt og peber.
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk hvidvinseddike
- 1½ tsk dijonsennep
- 2 fed hvidløg – presset
- 1 tsk rosmarin – finthakket
- 1 tsk timian – finthakket
- 1 tsk oregano – finthakket
- Salt og peber
- 2 store håndfulde grønne bønner
- 1 stor tomat – i tern
- 1 lille løg – skåret i tynde ringe
- Ca 75 g feta – i mindre stykker
Pisk olivenolie, hvidvinseddike, sennep, hvidløg, rosmarin, timian, oregano, salt og peber sammen til en dressing. Stil til side.
Nip og kog de grønne bønner i ca 5 minutter. Køl dem straks af i iskoldt vand. Vend dem i dressingen sammen med tomattern og løgringe. Drys med feta.
Ingen kommentarer endnu