Hvidløgsost med smag

Årets første burger – 2015

burger3 reJeg er nok ikke den eneste, der havde lyst til en stor snasket burger i dag – den første dag i det nye år (og/eller andre “dage derpå”). Er du virkelig hårdt ramt, så ring efter en hos den lokale burgersnask, men har du bare et minimum af overskud, så lav din burger selv – det smager altså bedre og tager ikke længere tid at lave, end det tager at få en udbragt.

Årets første burger er en dejlig syndig sag med en 200 g bøf, masser af ost, sprød bacon og en lækker cornichon/jalapeños-mayo.

Opskrift:

  • 400 g hakket oksekød ca 10% fedt
  • 6-8 skiver bacon
  • Salt og peber
  • Lidt worcestershire sauce
  • 4 skiver ost – jeg brugte almindelig 45% mellemlagret skæreost af Danbotypen
  • 4-5  spsk god mayonnaise
  • 6-7 cornichoner  –  finthakket
  • 2-3  spsk finthakkede røde syltede jalapeños
  • 2 håndfulde snittet salat – jeg brugte spæde blandede salater
  • 6-8 cherrytomater – halverede
  • 1 rødløg – skåret i tynde skiver
  • Ketchup
  • 2 store burgerboller – eller andre passende boller

 

Steg bacon sprødt på en pande og læg det til side.

Form kødet til 2 store bøffer – lidt større i omkreds end bollerne. Krydr bøfferne på begge sider med salt, peber og et par splash worcestershire sauce.

Steg bøfferne på samme pande som baconen i ca 5 minutter på den ene side, vend dem og læg osten på. Steg bøfferne yderligere 5-7 minutter , indtil de er netop gennemstegte og osten er smeltet.

Imens bøfferne steger, røres mayonnaisen med de hakkede cornichoner og jalapeños, salt og peber – og bollerne deles og varmes i ovnen med skærefladen opad.

Saml burgerne med bolle, ketchup, salat, bøf, bacon, tomat, løg og cornichon/jalapeños-mayo’en – enjoy!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvidløgsost med smag