Krondyrgryde med rodfrugter, tørrede svampe og æbler, samt rødbedesalat med dadler

Årets første burger 2018 – en laber sag med bløde løg, sprød bacon, stegte tomater og bearnaisecreme

2018-burger-tern-mvTømmermænd og burgermad hænger jo uløseligt sammen, så mon ikke at det står på menuen i aften i rigtig mange hjem her på denne årets første dag. Her på bloggen er det ihvertfald blevet en tradition at årets første indlæg er en burgeropskrift – i år dog uden at jeg har tømmermænd. Faktisk har jeg haft både en stille og rolig jul og nytår i familiens skød, men om du har flettet julehjerter og bagt småkager med familiens yngste hver weekend i december eller om du har drukket snaps om kap med chefen og svinget i lysekronen, så kan jeg love dig at årets første burgeropskrift er en yderst lækker sag, som jeg på det varmeste kan anbefale dig. Samtidig skal jeg naturligvis ikke undlade at ønske både nye og “gamle” læsere et lykkebringende nytår, hvor jeg håber at du (igen) har lyst til at følge med på min blog.

saute-mvÅrets første burger 2018:

  • 500 g hakket oksekød med ca 10% fedt
  • Salt og peber
  • 200 g bacon – skåret i tern
  • 2 store løg – skåret i ringe
  • 250 g cherrytomater – skåret i halve
  • Eventuelt lidt groft hakket persille
  • 1 portion bearnaisecreme – se opskrift længere nede på siden
  • 4 burgerbolller – varmet efter anvisning på pakken

 

Form kødet til 4 burgerbøffer, krydr med salt og peber og sæt dem til side. Kom bacontern på en pande og steg dem, indtil de har afgivet væske, som igen er kogt ind og de efterfølgende i stedet har afgivet lidt fedt – tilsæt da løgringene og steg indtil baconen er sprød og løgene er bløde. Tilsæt de halve cherrytomater de sidste par minutter af stegningen og krydr med peber. I mellemtiden – steg bøfferne netop gennemstegte på en anden pande.

Kom en god klat bearnaisecreme på hver bolle-halvdel og læg en bøf på hver “underbolle”. Fordel tomat/løg/bacon-blandingen ligeligt i hver burger, læg “overbollen” på og server straks.

bearnaisecreme-mvBearnaisecreme:

  • 8-10 spsk ægte mayonnaise uden E-numre – gerne hjemmelavet
  • 1-2 spsk cremefraiche
  • 1 stor håndfuld frisk estragon – hakket
  • 1-1½ spsk hvidvinseddike
  • Salt og peber

 

Rør mayonnaise, cremefraiche og frisk estragon sammen, Smag til med hvidvinseddike, salt og peber.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krondyrgryde med rodfrugter, tørrede svampe og æbler, samt rødbedesalat med dadler