Stegte sild og flødestuvede kartofler med krydderurter

Pastagratin med svampe, bacon og blåskimmelost

fad-e1422559195363 nyuDagens pastaret er ikke specielt raffineret og ej heller særlig ernæringsrigtig, men den smager godt, og så kan den laves færdig i forvejen og så bare smækkes i ovnen i 15-20 minutter inden servering. Det er et must at servere en enkel salat med en syrlig dressing til, ellers bliver retten en kende for tung.

pg-fad-taget-a nytOpskrift:

  • 400 g penne – kogt efter anvisning på pakken
  • 1 stykke bacon à ca 350 g – skåret i tern og uden svær
  • 1 stort løg – finthakket
  • 300 g champignons – skåret i skiver
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber
  • 8 dl mælk
  • 4 spsk hvedemel med top
  • 150 blåskimmelost – i mindre stykker – jeg brugte Danablu
  • Lidt friskrevet muskatnød
  • 3-4 cocktailtomater – skåret i skiver
  • 3 spsk finthakket persille

 

Kom den kogte pasta i et ovnfast fad og stil til side. Steg baconstykkerne sprøde på en pande. Hæld det værste fedt fra og kom baconstykkerne i pastafadet.

Klar løget på baconpanden. Tilsæt champignon og steg endnu 2-3 minutter. Kom hvidløg, timian, oregano, rosmarin og chiliflager på panden og steg yderligere et par minutter. Smag til med salt og peber, og hæld blandingen i fadet med bacon og pasta. Vend det hele godt rundt.

Pisk mælk og mel sammen i en tykbundet gryde og bring det til kog under konstant omrøring. Lad det koge under stadig omrøring i ca 2 minutter, indtil jævningen er tyknet og melsmagen forsvundet.

Tilsæt blåskimmelosten og lad den smelte, imens der røres. Smag til med friskrevet muskatnød, salt og peber. Hæld ostesovsen over pastaen og pynt med tomatskiverne. Bag retten 15-20 minutter i en 200 grader forvarmet ovn.

Drys med persille og server pastagratinen sammen med en grøn salat.

sa t pDagens salat af rucola, cocktailtomater, sorte oliven og forårsløg. Olie/eddike-dressing med hvidløg, tørret basilikum og dijonsennep.

 

 

   

4 kommentarer

  • Endnu en lækker ret fra dig ;). Man savler jo næsten hver gang, at man kigger din blog.

    En anden ting; er du “medlem” af findopskrifter.dk? Jeg blev kontaktet via kommentar af dem, men man kan selv tilmelde sin blog, så kan folk finde dine opskrifter derinde også, og du får også trafik derfra 🙂 Måske en overvejelse? 🙂 Jeg ville bare fortælle dig om det, hvis du ikke kendte til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tak igen Louise, jeg bliver simpelthen så glad og også lidt stolt, når mine opskrifter vækker begejstring 🙂

      Jeg kender godt findopskrifter.dk, men jeg må indrømme at jeg har hørt så meget dårligt om dem i bloggerkredse, så jeg har ikke rigtig lyst til tilmelde mig. Uanset så skal du have tak for din betænksomhed 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj, hvor ser det lækkert ud. Jeg laver af og til noget lignende ud af en pastarest, men aldrig nær så lækkert, da det oftest er en “kriseret” på en travl aften. Jeg må altså se at få prøvet en lidt mere gennemtænkt – og lækker – udgave.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tak for de rosende ord 🙂 Jeg havde aldrig lavet det før, men jeg kan sagtens forestille mig også at lave “kriseudgaven” i en snæver vending 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stegte sild og flødestuvede kartofler med krydderurter